Spring til indholdet
Asyl
Kontakt
Nyheder

Ny DRC rapport om tilbagevenden fra Danmark til Thailand

Rapporten formidler personlige erfaringer fra mennesker uden opholdstilladelse i Danmark, der er vendt tilbage fra Danmark til Thailand med reintegrationsstøtte - med særligt fokus på personer, der har været udsat for menneskehandel.

Udgivet 24 feb 2026

Siden 2020 har DRC og Caritas Thailand samarbejdet om at yde reintegrationsstøtte til personer, der vender tilbage fra Danmark til Thailand. I perioden fra 2020 til midt december 2025 er i alt 61 personer udrejst til Thailand med støtte gennem samarbejdet. 

Rapporten bygger på DRC’s samlede erfaringer med reintegrationsforløb i samarbejde med Caritas Thailand, men først og fremmest på interviews med 15 tilbagevendte kvinder, gennemført under DRC’s seneste besøg i Thailand i maj 2025. 

Det er fortællingerne fra de kvinder, som giver rapporten stemme og et konkret indblik i de levede erfaringer med tilbagevenden og reintegration. 

Rapporten er den anden udgivelse i en ny serie fra DRC Asyl, der har til formål at bringe personlige erfaringer fra mennesker, der er udrejst fra Danmark med reintegrationsstøtte, frem i lyset. Med serien ønsker DRC således at give plads til stemmerne fra dem, der selv har gennemlevet processen, og som sjældent bliver hørt. Formålet er helt enkelt at formidle førstehåndsperspektiver på tilbagevenden.  

Læs rapporten her

Rapport: Experiences of return and reintegration. Voices of returnee from Denmark to Thailand
Rapport: Experiences of return and reintegration. Voices of returnee from Denmark to Thailand

1 version(er)

>
07 nov 2025
DRC Dansk Flygtningehjælp bidrager til ny fælles civilsamfun…