I dag vedtages EU’s nye regler for udsendelse af afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, den såkaldte tilbagesendelsesforordning, som erstatter udsendelsesdirektivet.
Tilbagesendelsesforordningen skal implementeres i alle EU-lande. På trods af retsforbeholdet kommer loven også til at gælde i Danmark, fordi den er forbundet med det danske Schengensamarbejde.
Under forhandlinger om tilbagesendelsesforordningen har fokus været på at gøre systemet mere effektivt gennem forøget brug af tvang, sanktioner og frihedsberøvelse.
Dansk Flygtningehjælp tilbyder rådgivning til afviste asylansøgere, og det er vores erfaring, at brugen af sanktioner og tvangsikker og værdig tilbagevenden.
Det er også meget bekymrende, at tilbagesendelsesforordningen skaber et juridisk grundlag for, at EU-lande kan lave aftaler med tredjelande om at sende afviste asylansøgere til udrejsecentre uden for EU, såkaldte ”return hubs”.
Loven træder formelt i kraft dagen efter vedtagelsen for at muliggøre etableringen af udrejsecentre uden for EU. Øvrige bestemmelserne skal først implementeres et år efter vedtagelsen.