DRC Dansk Flygtningehjælp: Vedtagelsen af EU’s asylpagt forringer flygtninges rettigheder

Dansk Flygtningehjælp er bekymret for, at mennesker på flugt fremover, i endnu højere grad end i dag, vil blive enten holdt ude af Europa gennem såkaldte voldelige pushbacks eller blive lukket inde i centre under kummerlige forhold ved EU’s ydre grænser.  

Sådan har virkeligheden desværre været i mange år, og EU’s asylpagt er ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke løsningen på de udfordringer, der møder mennesker, som søger beskyttelse i Europa eller på den manglende ansvarsfordeling mellem EU’s medlemslande. Det er en forspildt mulighed for både flygtninge og EU. 

“EU’s asylpagt vil ikke forbedre forholdene for asylansøgere og flygtninge i Europa. Vi er bekymrede for, at endnu flere mennesker vil skulle leve under kummerlige og uværdige forhold, mens de får deres asylansøgninger behandlet i mangelfulde procedurer”, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente. 

Støtterne af EU’s asylpagt fremhæver, at reformen vil være en forbedring af det nuværende system, blandt andet fordi man indfører en solidaritetsmekanisme. Ideen er, at medlemsstaterne ved EU’s ydre grænse skal behandle et bestemt antal asylansøgninger ved grænserne, og at de øvrige medlemsstater kan udvise solidaritet på den måde, som de ønsker.  

Imidlertid fastholder EU’s asylpagt, at det land, der registrerer en asylansøgning – oftest grænselandene – også vil være ansvarlig for at behandle ansøgningen, medmindre andre lande tilbyder at hjælpe. Samtidig lægges der op til, at asylansøgerne opholder sig i lukkede centre eller fængsler, mens de afventer en afgørelse. Det er et yderligere ansvar for de lande, som allerede nu oplever, at de modtager mange asylansøgere. Dansk Flygtningehjælp frygter, at det vil være dem, der kommer til at betale prisen. 

Øget risiko for vold og pushbacks 

Dansk Flygtningehjælp og andre organisationer har i mange år dokumenteret, hvordan EU’s medlemsstater systematisk udsætter flygtninge og migranter for pushbacks og vold for at forhindre dem i at komme ind i EU. Med EU’s asylpagt øges risikoen for, at asylansøgere nægtes adgang til beskyttelse, fordi den tillader, at medlemsstaterne kan fravige asylansøgeres rettigheder, hvis de oplever såkaldt “instrumentalisering af migranter”. 

“EU’s asylpagt forhindrer ikke, at flygtninge og migranter udsættes for pushbacks og vold ved EU’s grænser. I stedet indføres ny lovgivning, som gør det muligt at fravige og indskrænke asylansøgeres rettigheder i særlige situationer, såsom når en medlemsstat oplever at være udsat for såkaldt “instrumentalisering af migranter.” Vi frygter derfor, at endnu flere mennesker vil blive hindret adgang til beskyttelse”, siger Charlotte Slente. 

“Instrumentalisering af migranter" er et nyt begreb, som bliver indført med EU's asylpagt blandt andet som svar på situationen ved den polsk-belarusiske grænse. Det betyder, at medlemsstaterne kan fravige eller indskrænke asylansøgeres rettigheder i situationer – herunder også at nægte adgang – hvor medlemsstaten oplever at være i en krise, fordi et tredjeland lader asylansøgere rejse mod EU. 

Mere frihedsberøvelse og forringede retsgarantier 

Derudover risikerer de asylansøgere, som opnår at blive registreret at skulle opholde sig i et lukket center eller fængsel, mens asylsagen behandles – eller afvises – i nye screenings- og grænseprocedurer. Erfaringen fra de græske øer viser i den forbindelse, at det er sværere at få en fair behandling af sin sag, når man er frihedsberøvet eller lever isoleret under uværdige forhold. 

Endelig medfører øget brug af nye procedurer med færre retsgarantier ved Europas ydre grænser forhøjet risiko for, at flygtninge udsendes til et land, hvor de kan blive forfulgt, såkaldt refoulement. Det skyldes, at grænseprocedurer har svagere retssikkerhedsgarantier og derfor bør de ifølge Dansk Flygtningehjælp kun benyttes til en afgrænset type sager.  

Dansk Flygtningehjælp mener, at de mange negative konsekvenser for asylansøgeres mulighed for at opnå beskyttelse er bekymrende. De næste to år bør medlemsstaterne derfor planlægge implementering af EU’s asylpagt på en måde, som sikrer asylansøgeres rettigheder.  

“EU’s asylpagt skal rulles ud i hele EU fra 2026. Det er et kompliceret regelsæt, som på en række områder åbner mulighed for at begrænse asylansøgeres helt grundlæggende rettigheder. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne nu involverer både asylansøgere og civilsamfund i planlægningen af implementeringen”, siger Charlotte Slente.