Spring til indholdet
Asyl
Kontakt
Arrangementer

Asylsamarbejde med tredjelande

DRC Dansk Flygtningehjælp og Aarhus Universitet inviterer til debatarrangement om hvordan Danmarks og EU’s samarbejde med tredjelande påvirker global ansvarsdeling og flygtninges mulighed for at opnå beskyttelse.

Image credit: www.vecteezy.com
Sted DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
1300 København K
Se på Google Maps

På baggrund af forskning fra ASILE-projektet, inviterer Aarhus Universitet og DRC Dansk Flygtningehjælp til en debat, som undersøger, hvordan EU’s og Danmarks samarbejde med tredjelande påvirker ansvarsdeling og global flygtningebeskyttelse.

Arrangementet finder sted onsdag den 20. marts 2024, kl. 15:00-16:30, hos DRC Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 1300 København K. 

Panelister er forskere fra ASILE-projektet, civilsamfund, internationale organisationer og danske politikere, og oplæggene vil være på engelsk:

Moderator: Cecilia Vejby Andersen, DRC Dansk Flygtningehjælp

Tilmelding sker ved at skrive til Lina Herrmann, [email protected], senest den 19. marts 2024

Læs mere her / For information in English

Reformen af det fælleseuropæiske asylsystem færdiggøres i år, hvorefter lovforslagene under Pagten om migration og asyl skal implementeres. Pagten har et tydeligt fokus på EU’s samarbejde med tredjelande; både for at holde asylansøgere udenfor Europa, og for at muliggøre tilbagesendelse af asylansøgere til tredjelande. 

På grund af retsforbeholdet står Danmark udenfor det fælleseuropæiske asylsystem, men dele af reformen vil alligevel gælde i Danmark på grund af medlemskabet i Schengen-samarbejdet. Samtidig har regeringen en tydelig ambition om at hindre asylansøgere i at komme til EU gennem outsourcing af asylsagsbehandling og forøget samarbejde med tredjelande. 

Arrangementet tager udgangspunkt i den seneste research fra ASILE-projektet, som blandt andet adresserer de menneskeretlige konsekvenser af EU’s samarbejde med tredjelande om asyl og migration samt principperne for tilskrivning af ansvar i forbindelse med asylforvaltning i tredjelande.