DRC Dansk Flygtningehjælp har ydet rådgivning til afviste asylansøgere i mange år. Vores erfaring er, at værdig tilbagevenden forudsætter, at det enkelte menneske får adgang til uvildig rådgivning om sin situation og mulighed for at træffe informerede beslutninger.
En værdig tilbagevenden indebærer tid, rådgivning, inddragelse og støtte til meningsfuld reintegration
Adgang til en retfærdig asylsagsprocedure er en vigtig forudsætning for processen for værdig tilbagevenden. Derudover bør processen omfatte adgang til uvildig hjemrejse- og juridisk rådgivning, tilstrækkelig tid, inddragelse og ordentlige indkvarteringsvilkår samt adgang til kvalificeret reintegrationsstøtte.
Hjemrejserådgivning skal styrke den enkelte asylansøger og fungere som en støtte til at træffe informerede beslutninger
DRC tilbyder hjemrejserådgivning til afviste asylansøgere og har et team af erfarne, socialfaglige rådgivere, der kan tale med afviste asylansøgere om deres situation. Vi har mange års erfaring med at yde rådgivning til netop den målgruppe.
Hjemrejserådgivningen er uvildig og har udelukkende et humanitært formål om at støtte og bidrage til afklaring blandt asylansøgere i udsendelsesposition i Danmark. DRC arbejder rettighedsbaseret og ønsker at sikre, at asylansøgere får så grundig viden om deres situation samt om de forskellige valg og muligheder, de måtte have, at de kan træffe beslutninger om deres fremtid på et oplyst grundlag.
Rådgivningen er ikke nødvendigvis fokuseret på tilbagevenden. Den har snarere et holistisk sigte og tager udgangspunkt i, at ansøgeren er ekspert i eget liv. Hovedmålet er at støtte til informerede beslutninger og inspirere til handlekraft.
DRC-rådgiverne arbejder med afsæt i DRC’s hjemrejserådgivningsmetode, som er en tilgang udviklet over en årrække for at sikre en kvalificeret og fagligt velfunderet tilgang, der favner kompleksiteten i hjemrejserådgivning. Den beror på en dyb faglig forståelse for en sårbar og kompleks målgruppe med forskellige ressourcer og udfordringer og en grundlæggende anerkendelse af den svære situation, som mange af ansøgerne befinder sig i.
Mange afviste asylansøgere har brug for tid til at vænne sig til deres nye situation og kan føle sig frustrerede, være kede af det, mangle handlekraft eller føle sig helt frakoblet deres egen asylsagsproces. Rådgivningen tager altid udgangspunkt i de emner, den enkelte asylansøger selv bringer op og fokuserer på personens egne perspektiver og tanker om fremtiden. Samtalerne omfatter ofte asylsagen, afslaget, bekymringer og mulige strategier og planer for fremtiden.
DRC’s hjemrejserådgivere tilbyder mere end blot korrekt information. DRC ønsker at skabe trygge rum for kvalificerede samtaler, hvor alle emner er velkomne, og hvor der er to eksperter til stede: rådgiveren har dyb indsigt i asylsystemet, men den enkelte asylansøger er eksperten i sit eget liv. Rådgivningen er således altid personcentreret, tilpasset det enkelte menneske og hviler på principperne om anerkendelse og empowerment.
Mere om DRC’s metodiske tilgang til hjemrejserådgivning (på engelsk)
DRC Return Counselling Methodology Brief
1 version(er)
DRC’s anbefalinger til processen for værdig tilbagevenden
På baggrund af DRC Dansk Flygtningehjælps erfaring med at rådgive afviste asylansøgere, har DRC identificeret følgende principper, som kan være med til at sikre en god proces for værdig tilbagevenden:
Afviste asylansøgere bør have adgang til uafhængig og uvildig hjemrejserådgivning
Rådgivning om tilbagevenden bør foregå i en tryg atmosfære og varetages af fagligt dygtige ikke-statslige rådgivere. Hjemrejserådgivning handler ikke kun om at give information, men om at skabe mulighed for fortrolige samtalerum, hvor afviste asylansøgere kan tale om deres bekymringer og strategier og få svar på deres spørgsmål. Hjemrejserådgivere skal derfor være uvildige, have indgående kendskab til asylproceduren og være dygtige til at opbygge tillid og indgå i empatiske samtaler med mennesker i sårbare situationer.
Afviste asylansøgere bør gives den nødvendige tid til at vænne sig til deres situation i udsendelsesposition og overveje deres muligheder
Afviste asylansøgere har ofte brug for tid til at vænne sig til deres nye situation i udsendelsesposition. Asylsagsprocessen kan være langvarig, og mange har levet længe med håbet om opholdstilladelse og et nyt liv i Danmark. Derfor kan det være en kompleks proces at bearbejde afslaget og træffe en beslutning om fremtiden. Forhastede procedurer og trusler om sanktioner fører sjældent til afklaring eller bæredygtige løsninger. I stedet kræver det tid at opbygge tillid til både processen og til hjemrejserådgiveren, hvilket er afgørende for at kunne navigere i så svær en situation og stole på den information, som tilbydes.
Afviste asylansøgere skal have adgang til uvildig juridisk rådgivning
Afviste asylansøgere skal have adgang til uvildig juridisk rådgivning af høj kvalitet gennem hele asylproceduren og efter det endelige afslag. Hvis afviste asylansøgere ønsker at afsøge muligheder for at klage, søge om genoptagelse eller undersøge andre veje til opholdstilladelse i Danmark, bør de have mulighed for at få rådgivning om dette. Derudover er det ofte svært for afviste asylansøgere at forstå og bearbejde den juridiske proces, de har været igennem. Det kan give anledning til følelser af frustration, forvirring og usikkerhed. Adgang til uvildig juridisk rådgivning kan fordre en bedre forståelse – ikke nødvendigvis enighed – i afslaget på asyl og støtte afviste asylansøgere i at se fremad og overveje andre muligheder for deres fremtid.
Afviste asylansøgere skal tilbydes ordentlige indkvarteringsvilkår og behandles med respekt
Brug af sanktioner og frihedsberøvelse for at ”motivere” til udrejse skal undgås, da det underminerer menneskelig værdighed - og ikke har en motiverende effekt. Afviste asylansøgere skal i stedet tilbydes ordentlige indkvarteringsforhold for at sikre deres mentale og fysiske sundhed. Derudover bør de få tilstrækkelig hjælp til at styrke og vedligeholde deres kompetencer og handlekraft.
Afviste asylansøgere skal altid tilbydes meningsfuld og kvalificeret reintegrationsstøtte
Afviste asylansøgere bør have adgang til kvalificerede og helhedsorienterede reintegrationsprogrammer i deres hjemland. Disse programmer skal tilbyde tilstrækkelig støtte til bæredygtig reintegration, og støtten bør tilpasses den enkelte persons behov. Reintegrationsprocessen starter ofte allerede i Danmark, og der bør derfor tilbydes relevant information, sparring på reintegrationsaktiviteter, meningsfuld og relevant kompetenceopbygning og i det hele taget sikres en tryg proces fra Danmark til hjemland.
Læs DRC’s policy brief om hjemrejserådgivning (på engelsk)
DRC policy brief on return counselling
1 version(er)
Uddrag af DRC's globale holdninger til tilbagevenden
DRC arbejder både med hjemrejse i Danmark og globalt. De følgende otte principper angiver DRC's overordnede tilgang til hjemrejseprocedurer globalt. De gælder for alle hjemrejsesituationer for både asylansøgere, flygtninge og internt fordrevne:
#1: All forcibly displaced persons have a right to be protected against refoulement, to receive protection and assistance in accordance with international human rights law4 and should not be forced or pressured through i.e. untenable conditions in the host country to return to the area of origin under unsafe circumstances and conditions non-conducive for reintegration.
#2: DRC respects the right of States to return individuals without legal residence provided the decision to deny asylum or to withdraw refugee status has been made with due regard to national and international human rights standards5. However, DRC finds that refugees should not be subject to constant or regular reviews of their refugee status. The right to family unity should be respected and minors should never be returned in contravention of the best interest of the child, and the possibility to grant a humanitarian residence permit or similar to vulnerable groups for healthrelated or other humanitarian reasons should be promoted.
#3: Inclusion and dignity of all concerned individuals must be upheld in the return process. Every return process must be carried out in a humane and dignified manner, where people concerned are given a chance to prepare and influence the return process.
#4: The right to return “all the way home” must be guaranteed. The return of all concerned individuals must be based on their right to return “all the way home” if they so wish. If the returnee wishes to be housed and reintegrated in other areas of the country of origin, this must be respected and supported on equal terms as the right to return home.
#5: Forced return, even if legally sanctioned, should be avoided as it often comes with measures that undermine human dignity, incl. detention and the use of force.
#6: Return must not be viewed as the mere physical movement of people back to their area of origin but should always be accompanied by post-return monitoring and meaningful reintegration support.
#7: Refugees and IDPs must be supported in building capacities and develop skills while in exile to enable dignified life and improve the chances for sustainable return.
#8: Return should not be seen or promoted in isolation. In a protracted crisis, all three durable solutions should be pursued simultaneously and a host-government’s potential preference for return should never dilute DRC’s programming and advocacy to promote local solutions and resettlement.
Læs DRC's positioner og principper om arbejdet med tilbagevenden for flygtninge, internt fordrevne og afviste asylansøgere (på engelsk)