Europæisk asylpolitik

EU's asylpagt - reform af det fælleseuropæiske asylsystem

På trods af det danske retsforbehold har Danmark tilsluttet sig dele af det fælleseuropæiske asylsystem, fx Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet betyder desuden, at Danmark er bundet af tilbagesendelsesdirektivet.  

Det fælleseuropæiske asylsystem blev etableret i 1999 for at sikre fælles stander for modtagelse af asylansøgere og samarbejde mellem EU-landene. Reglerne er blevet ændret flere gange; senest med EU’s migrations- og asylpagt (EU’s asylpagt), som blev endeligt vedtaget i maj 2024. 

EU’s asylpagt skal implementeres i alle EU’s lande fra juni 2026. Europa-Kommissionen har udarbejdet fælles retningslinjer for gennemførelsen af EU’s asylpagt, og medlemsstaterne kan også få hjælp fra EU’s asylagentur.  

Gælder EU's asylpagt i Danmark?

Som en fortsættelse af de nuværende parallelaftaler har Danmark besluttet at tiltræde: 

• Eurodac-forordningen
• Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, som erstattet Dublin-forordningen
• Dele af forordningen om håndtering af krisesituationer og force majeure 

På grund af Schengen-samarbejdet skal Danmark beslutte tiltrædelse af: 

• Ny screeningsprocedure 
• Ny procedure for tilbagesendelse ved grænserne 

De danske myndigheder er ved at udarbejde en national gennemførelsesplan for EU’s asylpagt, som skal være færdig i december 2024. 

Hvad mener DRC om EU’s asylpagt?

DRC har fulgt reformen af det fælleseuropæiske asylsystem, og vi er bekymrede for, at EU’s asylpagt vil forringe asylansøgeres rettigheder. Læs vores pressemeddelelse her: Danish Refugee Council's statement on the adoption of the EU Pact on Migration and Asylum 

Ændring af asylansvarsreglerne

Som retshjælp for asylansøgere i Dublin-proceduren i Danmark, har DRC et særligt med fokus på reformen af Dublin-forordningen. Dublin-forordningens regler om, hvilket land, som er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning, erstattes af forordning for asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR). 

DRC's kerneanbefalingerne til EU's asylansvarsregler

• Familier skal holdes sammen under asylsagsbehandlingen.
• Asylansøgere skal ikke sanktioneres for at bevæge sig i EU.
• Myndighederne skal tage ordentligt hensyn til barnets tarv under sagsbehandlingen.
• Alle asylansøgere skal have adgang til en fair behandling af deres sag i to instancer.

Hvordan påvirker dansk asylpolitik EU-asylret? 

Danske regeringer har i mange år arbejdet for at begrænse muligheden for at kunne søge asyl og opholde sig som flygtning i Danmark, såkaldt eksternalisering af asylsagsbehandling og flygtningebeskyttelse.  

På trods af retsforbeholdet deltager Danmark ved forhandlingerne om europæisk asylpolitik, og det fremgår også af regeringsgrundlaget af 2022, at Danmark arbejder for at oprette modtagecentre udenfor Europa sammen med andre EU-lande.  

Den danske ordning om modtagecentre i tredjelande 

I juni 2021 vedtog et flertal af det danske Folketing en ændring af udlændingeloven, som gør det muligt at overføre asylansøgere til et land udenfor EU, hvor de kunne få deres asylsag behandlet og blive boende, hvis de blev anerkendt som flygtning.  

Der er endnu ingen asylansøgere, som er blevet sendt ud af Danmark, da lovændringen kun kan iværksættes, hvis Danmark indgår en bindende aftale med et tredjeland. Og det har ikke været muligt endnu.