Spring til indholdet
Asyl
Kontakt
Nyheder

DRC Dansk Flygtningehjælps høringssvar vedrørende afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret

Regeringen har den 10. oktober 2024 fremsat lovforslag om afskaffelse af udlændingelovens § 9c, stk. 2, som ellers i ganske særlige tilfælde gav afviste asylansøgere, som medvirker til deres udsendelse i minimum 18 måneder og som på trods af dette ikke kan blive udsendt til deres oprindelsesland af forskellige uforskyldte grunde, mulighed for at blive meddelt opholdstilladelse.

Udgivet 11 okt 2024

Regeringen vil afskaffe muligheden for opholdstilladelse som udsendelseshindret

I september 2024 meldte regeringen ud, at man ville afskaffe muligheden for at meddele opholdstilladelse til afviste asylansøgere, der medvirker til deres udsendelse, men som alligevel ikke kan udsendes til oprindelseslandet. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i forlængelse heraf den 16. september 2024 sendt et lovforslag herom i høring og lovforslaget er blevet fremsat den 10. oktober 2024. 
I DRC Dansk Flygtningehjælp er vi stærkt kritiske overfor afskaffelse af muligheden for at meddele afviste asylansøgere opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 2. Vi finder, at en ophævelse af bestemmelsen vil få betydelige negative konsekvenser, både menneskeligt, økonomisk og administrativt. 
Udsigten til at der i fremtiden vil være flere mennesker, som vil være i en svær og fastlåst situation i årevis, hvor de på ubestemt tid skal bo og forsørges på et asylcenter, er urimelig.
At skabe et regelsæt med åbne øjne, der betyder, at mennesker uforskyldt skal befinde sig i en sådan udsigtsløs situation ”potentielt set resten af deres liv” er ikke blot urimelig - det er også menneskeligt, administrativt og økonomisk et helt enormt og ganske unødvendigt spild. 
Du kan læse mere om DRC Dansk Flygtningehjælps holdning og bemærkninger til det fremsatte lovforslag i vores høringssvar, som kan findes her: 
DRCs høringssvar om afskaffelse af 9C2
<
13 nov 2024
Trods meget alvorlige handicaps er der nogle voksne asylansø…
>
12 sep 2024
Regeringen vil afskaffe særlig opholdstilladelse til persone…