Læs hele debatindlægget i Politiken (bag betalingsmur).

Regeringens umenneskelige skræmmekampagne

Man kan næsten glemme, at det handler om mennesker, når udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck fremlægger tal for, hvor mange nye asylansøgere, som kommer til Europa for tiden. Ministeren har flere gange udtrykt bekymring over det stigende antal asylansøgere, som kommer til Europa - bekymring for de lande, som skal tage imod dem, forstås.

Ministeren undlader dog at nævne ét tal, som er værd at huske - nemlig at de fleste mennesker på flugt, kun flygter til deres naboland. Forholdsmæssigt er det derfor meget få flygtninge, som flygter videre til EU og særligt til Danmark. Globalt er over 100 millioner på flugt. Sidste år søgte omkring 966 000 mennesker asyl i EU – heraf blot 4.597 mennesker i Danmark.

Men selv om EU kun tager en meget lille del af verdens flygtninge, bliver der i denne tid skruet op for skræmmeretorikken hos danske og flere europæiske politikere. De taler om ’krise’ og lover stramninger af lovgivningen baseret på et fiktivt skræmmescenario om, at EU ikke kan håndtere det antal asylansøgere, som kommer.

Det kan EU-landene ellers godt. Modtagelsen af mennesker på flugt fra Ukraine er et godt eksempel på, at EU-landene kan stå sammen og vise politisk vilje til beskyttelse af flygtninge.

Generelt er det langt fattigere lande, som er værter for størstedelen af verdens flygtninge. Beskyttelse af verdens flygtninge forudsætter internationalt samarbejde og fair ansvarsdeling mellem alle lande. Det er afgørende, at Danmark tager sin del af ansvaret ved at opretholde retten til at søge asyl og tilbyde opholdstilladelse til langt flere kvoteflygtninge.

Ved at tale krisen op med forslag om flere mure omkring Europa, skubber den danske og andre europæiske regeringer ansvaret for flygtningebeskyttelse fra sig og over på de lande, hvor forholdene er langt sværere, end de er i Danmark og EU. Det betyder, at de lande, som allerede gør en kæmpe indsats for at sikre flygtninges beskyttelse, får endnu sværere ved at yde ordentlig beskyttelse til flygtningene, hvilket kan medføre at nogle mennesker tvinges til at flygte videre.

Alle, som synes, det er EU, det er synd for, bør huske på, at det er mennesker, som flygter. Kvinder og mænd, børn og bedsteforældre. Unge piger fra Afghanistan, som gerne vil have lov til at gå i skole. Unge mænd, som ikke vil være soldater i en krig mod den syriske befolkning. For at blot at nævne et par af de mennesker, vi hos DRC Dansk Flygtningehjælp møder i vores rådgivning for asylansøgere.

Ligesom Regeringen kunne vi godt ønske os, at der ikke var mennesker, som blev nødt til at flygte hertil ad farlige ruter såsom over Middelhavet. Men man kan ikke bare sætte en prop i Middelhavet – det kan ikke lade sig gøre, og det løser ikke de grundlæggende problemer, som tvinger mennesker på flugt.