Andre opholdstilladelser

Siden 1979 har Danmark haft et fast genbosætningsprogram. Genbosatte flygtninge kaldes ofte kvoteflygtninge, fordi Danmark i mange år havde en fast kvote for, hvor mange flygtninge, som kunne genbosættes til Danmark. Kvoteflygtninge, som kommer til Danmark, får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8. 

Flygtninge, som er anerkendte af FN's flygtningeorganisation UNHCR, kan af UNHCR blive indstillet til at blive genbosat i andre lande. Flygtninge genbosættes som regel fra lande, som har modtaget mange flygtninge og ikke har mulighed for at tilbyde dem varige løsninger.

I 2017 besluttede Folketinget, at det skulle være op til Integrationsministeren årligt at bestemme, hvorvidt Danmark skulle modtage kvoteflygtninge. I perioden fra 2016 til 2018 modtog Danmark ingen kvoteflygtninge, men siden 2019 har Danmark genoptaget modtagelsen af kvoteflygtninge, om end i mindre omfang end tidligere.

Det er UNHCR, der beslutter, hvem der skal indstilles til genbosætning, og det er UNHCR, der beslutter hvilket land en flygtning skal indstilles til at blive genbosat til.

 

Når man bliver anerkendt som flygtning i Danmark, har man mulighed for at søge om at få sin nærmeste familie til Danmark. Det følger af udlændingelovens § 9 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv.

Flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har dog først mulighed for at søge familiesammenføring, når man har haft opholdstilladelse i to år.

Hertil gælder der dog enkelte undtagelser. Således kan mindreårige flygtninge i visse tilfælde og voksne flygtninge med fx en alvorligt syg ægtefælle eller alvorligt syge børn opnå familiesammenføring lige efter opnåelse af opholdstilladelse.

DRC Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivninger kan hjælpe med spørgsmål vedrørende familiesammenføring. Ansøgninger om familiesammenføring behandles af Udlændingestyrelsen.

Læs mere om DRCs frivilligrådgivning her.

 

Hvis man er meget alvorligt syg, enten fysisk eller psykisk, og hvis ikke det er muligt at modtage behandling i hjemlandet, har man i visse tilfælde mulighed for at få humanitær opholdstilladelse i Danmark efter afslag på asyl.

Man kan kun indgive ansøgning om humanitær opholdstilladelse, hvis man er registreret som asylansøger i Danmark. Ansøgningerne om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9b behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Opholdstilladelsen er midlertidig, og der er ganske få personer, som får humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c kan gives, hvis der er særlige grunde, som taler for det, fx herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, behandles af Udlændingestyrelsen.

Opholdstilladelsen er midlertidig, og der er ganske få personer, som får opholdstilladelse efter særlige grunde i Danmark.

Hvis man har fået afslag på opholdstilladelse som flygtning og efterfølgende ikke kan blive sendt ud af de danske myndigheder, kan man søge om at få opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Det er et krav, at myndighederne ikke har kunnet sende en ud i 18 måneder, at man samarbejder med myndighederne om udsendelsen, og at myndighederne vurderer, at udsendelsen er udsigtsløs.

Opholdstilladelse er midlertidig, og der er ganske få personer, som får opholdstilladelse som udsendelseshindrede i Danmark.