Den danske asylprocedure

Hvis man har brug for asyl og vil søge om opholdstilladelse som flygtning i Danmark, skal man kontakte de danske udlændingemyndigheder. Det kan fx være politiet ved den danske grænse, i en lufthavn, på en politistation eller i Modtagecenter Sandholm.

Det er Udlændingestyrelsen, som registrerer alle nye asylansøgere. I den forbindelse skal man som asylansøger oplyse navn, fødselsdato og nationalitet samt have taget foto og fingeraftryk (biometri). Herefter udsteder Udlændingestyrelsen et ID-kort, så man har bevis på, at man er asylansøger i Danmark.

Politiet bruger fingeraftrykkene til at undersøge, om man er registreret i eller har fået visum til andre europæiske lande (EU-lande samt Island, Norge, Lichtenstein og Schweiz).

Som asylansøger har man ret til at få tolket samtalen med udlændingemyndighederne. Det sker enten ved, at en tolk er til stede ved samtalen eller over telefonen.

Ved registreringen behøver man ikke fortælle myndighederne om alle grundene til, at man har brug for asyl; det er tilstrækkeligt at fortælle, at man er bange for at vende tilbage til sit hjemland.

Efter at man er blevet registreret som asylansøger, vil man normalt blive indkaldt til et møde hos Udlændingestyrelsen for at udfylde et skema om, hvorfor man søger asyl, såkaldt skemaskrivning. Skemaet indeholder en masse spørgsmål, som giver mulighed for at forklare, hvorfor man søger asyl.

Inden man udfylder skemaet, får man vejledning af en sagsbehandler fra Udlændingestyrelsen. Det sker ofte sammen med andre asylansøgere, som også skal udfylde skema samme dag. Herefter kommer man ind i et andet lokale. Man sidder for sig selv, mens man udfylder skemaet.

Hvis man ikke kan læse og skrive, behøver man ikke at udfylde skema.

Udlændingestyrelsen indkalder herefter til et indledende interview, den såkaldte oplysnings- og motivsamtale, som normalt tager kortere tid end de senere asylsamtaler.

Formålet med oplysnings- og motivsamtalen er, at Udlændingestyrelsen kan danne sig et overblik over asylsagen samt beslutte, om asylsagen skal behandles i Danmark eller i et andet europæisk land, de såkaldte Dublin- eller afvisningsprocedurer.

Hvis Udlændingestyrelsen beslutter at behandle asylsagen i Danmark, vil man i de fleste tilfælde blive indkaldt til et interview, hvor man kan fortælle uddybende om grundene til at søge asyl, den såkaldte asylsamtale.

Landene i EU samt Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz har udarbejdet fælles regler for, hvor en asylansøgning skal behandles (Dublin-forordningen). Formålet med Dublin-forordningen er at sikre, at alle asylansøgere kan få deres asylsag behandlet i ét europæisk land.

Dublin-forordningen indeholder en række kriterier for hvilket europæisk land, der er ansvarlig for en asylansøgning. Det kan fx være, at man som asylansøger har familie, som også har søgt asyl eller fået opholdstilladelse som flygtninge i et land, eller at man har afgivet fingeraftryk eller fået udstedt visum til et land.

Det er Udlændingestyrelsens opgave at vurdere, om man skal have asylsagen behandlet i Danmark, eller om man skal rejse til et andet europæisk land for at få asylsagen behandlet der.

Hvis Udlændingestyrelsen beslutter, at man skal rejse til et andet europæisk land, kan man klage til Flygtningenævnet. Fristen for at klage er syv dage, og man har samtidig ret til at bede DRC Dansk Flygtningehjælp om at repræsentere sig under klagesagen.

Når DRC Dansk Flygtningehjælp repræsenterer en asylansøger under klagesagen betyder det, at vi holder en samtale med asylansøgeren og skriver en klage, som vi sender til Flygtningenævnet. DRC Dansk Flygtningehjælp sørger også for at holde asylansøgeren orienteret om sagens udfald.

Man har ret til at opholde sig i Danmark, mens Flygtningenævnet behandler klagesagen, forudsat klagefristen er overholdt.

Hvis man søger asyl i Danmark og allerede har opholdstilladelse som flygtning i et andet europæisk land (EU-landene samt Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz), kan Udlændingestyrelsen beslutte at afvise asylansøgningen. Det følger af udlændingelovens § 29b, at myndigheder kan afvise asylansøgere, som allerede har opnået opholdstilladelse som flygtninge.

Man har ret til at klage til Flygtningenævnet over afvisningen. Fristen for at klage er syv dage, og man har samtidig ret til at bede DRC Dansk Flygtningehjælp om at repræsentere sig under klageprocessen.

Når DRC Dansk Flygtningehjælp repræsenterer en asylansøger under klagesagen betyder det, at vi holder en samtale med asylansøgeren og skriver en klage, som vi sender til Flygtningenævnet. DRC Dansk Flygtningehjælp sørger også for at holde asylansøgeren orienteret om sagens udfald.

I modsætning til Dublin-proceduren har man ikke automatisk ret til at opholde sig i Danmark, mens Flygtningenævnet behandler klagesagen.

Hvis udlændingemyndighederne endeligt beslutter, at asylsagen skal behandles i et andet europæisk land (Dublin-proceduren) eller afviser at behandle asylsagen, fordi man har opholdstilladelse som flygtning i et andet europæisk land, skal man rejse ud af Danmark. Asylsagen overgår til Hjemrejsestyrelsen, som vil sørge for, at man bliver sendt ud af Danmark hurtigst muligt, og videre til det land der er ansvarlig for ens asylsag.

I Dublin-sager har de danske udlændingemyndigheder seks måneder til at sende asylansøgeren ud af Danmark fra den dag, hvor Flygtningenævnet har truffet afgørelse om, at man skal overføres til et andet europæisk land. I visse tilfælde forlænges fristen i op til 18 måneder.

Hvis Udlændingestyrelsen beslutter, at asylsagen skal behandles i Danmark, og dermed overgår til den såkaldte normalprocedure, bliver man normalt indkaldt til et interview med Udlændingestyrelsen. Interviewet kaldes en asylsamtale, og samtalerne er oftest noget længere end det første interview (oplysnings- og motivsamtalen). Under samtalen vil der være en tolk til stede. Tolken har tavshedspligt.

Hvis man ikke forstår tolken, skal man sige det til sagsbehandleren, så Udlændingestyrelsen kan tilkalde en anden tolk, som man kan forstå. Udlændingestyrelsens sagsbehandler skal også notere i sagen, at der har været problemer med tolkningen. Hvis man fx ønsker en kvindelig tolk, skal man også sige det til Udlændingestyrelsen.

Under asylsamtalen vil Udlændingestyrelsens sagsbehandler bede om, at man forklarer så detaljeret og nøjagtigt som muligt om, hvorfor man har brug for opholdstilladelse som flygtning.

Udgangspunktet for interviewet er oplysningerne i det skema, som man har udfyldt, hvis man kan skrive, og oplysningerne fra det første interview med Udlændingestyrelsen (oplysnings- og motivsamtalen).

En asylsamtale kan godt tage mange timer. Det er vigtigt at man fortæller om alle de grunde, man har til at søge asyl, også selv om det kan føles meget privat eller ubehageligt at fortælle om.

I løbet af interviewet skriver Udlændingestyrelsens sagsbehandler et referat af det, som man forklarer. Ved samtalens afslutning oversætter tolken referatet for at sikre, at de oplysninger, som sagsbehandleren har skrevet ned, passer med det, som er blevet forklaret.

Under oversættelsen er det vigtigt at lytte opmærksomt efter og sørge for at eventuelle fejl eller misforståelser bliver rettet, og Udlændingestyrelsens repræsentant vil notere bemærkningerne i samtalereferatet. Derefter skal man skrive under på hver side af samtalereferatet for at bekræfte, at referatet er en beskrivelse af det, som man har forklaret.

Som asylansøger kan man finde gode råd til at forberede sig til samtalen her.

Efter asylsamtalen vil Udlændingestyrelsen se på forklaringen og de relevante baggrundsoplysninger, som kan findes om hjemlandet. Nogle gange kan man blive indkaldt til flere interviews, hvis Udlændingestyrelsen har brug for flere oplysninger for at kunne afgøre asylsagen.

Noget tid efter asylsamtalen modtager man et brev fra Udlændingestyrelsen med deres afgørelse i asylsagen. Det kan enten være en opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3, eller et afslag.

Når Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om at opholdstilladelse som flygtning, betyder det, at myndighederne anerkender, at man er flygtning og har ret til asyl i Danmark. Samtidig med afgørelsen om opholdstilladelse beslutter Udlændingestyrelsen, hvor man skal bo i Danmark, såkaldt boligplacering.

Ved asylsamtalen har Udlændingestyrelsen spurgt ind til, hvor man kunne forestille sig at bo i Danmark, hvis man får opholdstilladelse og hvorfor. Efterfølgende bruger Udlændingestyrelsen oplysningerne fra samtalen samt de årligt fastsatte kvoter for, hvor mange flygtninge hver dansk kommune skal modtage, til at træffe afgørelse om boligplacering.

DRC Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning har kontorer rundt omkring i Danmark og giver gratis, uvildig og tværfaglig rådgivning til flygtninge om blandt andet udlændingeloven, integrationsloven, sociale regler og psykosociale forhold. De kan derfor blandt andet svare på spørgsmål om permanent opholdstilladelse eller familiesammenføring.

Læs mere om DRC's Frivilligrådgivning her

Hvis man får afslag på asyl og dermed på opholdstilladelse som flygtning, bliver asylsagen automatisk påklaget til Flygtningenævnet, men først efter 14 dage.

I den korte periode umiddelbart efter man har fået et afslag på asyl bliver alle ansøgere indkaldt til en samtale med Hjemrejsestyrelsen, hvor de fortæller om, hvor mange fra ens land, der får afslag og spørger om man vil frafalde sin klage. Hjemrejsestyrelsen kender ikke til indholdet i de individuelle sager, og dette sker i alle sager. Hvis man ikke ønsker at frafalde sin klage, kan man enten sige nej eller bare lade være med at foretage sig noget.

Hvis man ikke foretager sig noget, vil sagen efter 14 dage blive klaget til Flygtningenævnet helt automatisk. Flygtningenævnet er et domstolslignende, uafhængigt forvaltningsorgan, der fungerer som klageinstans i asylsager. Hvis man får afslag, har man ret til gratis hjælp fra en advokat, som kan repræsentere en under Flygtningenævnets behandling af klagesagen.

Efterfølgende indkalder Flygtningenævnet til et møde, hvor man sammen med sin advokat præsenterer asylsagen. Der er en tolk til stede, som har tavshedspligt.

Hvis man har problemer med at forstå tolken, er det vigtigt at fortælle det til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet består af tre medlemmer, og mødelederen er dommer. Ved mødet med Flygtningenævnet vil der også være en sekretær for Flygtningenævnet, som skriver et referat af nævnsmødet, og en repræsentant fra Udlændingestyrelsen, som vil præsentere grundene til, at Udlændingestyrelsen har givet afslag på opholdstilladelse som flygtning.

Flygtningenævnet kan enten beslutte, at man har brug for asyl og opholdstilladelse som flygtning og dermed omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, eller stadfæste Udlændingestyrelsens afslag.

Hvis Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse som flygtning, er afgørelsen endelig, og man kan ikke klage yderligere. Afslaget kan heller ikke indbringes for de almindelige domstole.

Hvis Flygtningenævnet beslutter, at man skal have opholdstilladelse som flygtning i Danmark, vil Udlændingestyrelsen efterfølgende udstede en opholdstilladelse og træffe beslutning om, hvor man skal bo (boligplacering).

Hvis man får endeligt afslag på opholdstilladelse som flygtning, bliver man ofte omtalt som afvist asylansøger. Hvis man som afvist asylansøger ikke har opholdstilladelse på et andet grundlag i Danmark, fx familiesammenføring eller arbejde, skal man forlade Danmark.

Flygtningenævnet fastsætter normalt en udrejsefrist på syv dage, men det kan også være straks, hvilket betyder, at man skal rejse ud af Danmark med det samme. Hvis man får afslag som asylansøger i åbenbart grundløs-proceduren, fastsætter Udlændingestyrelsens udrejsefristen til straks.

DRC Dansk Flygtningehjælp tilbyder gratis og uvildig rådgivning til afviste asylansøgere; både i forhold til de juridiske dele af asylsag og mulighederne for at få støtte til at vende tilbage til hjemlandet. DRC Dansk Flygtningehjælps rådgivere besøger ud- og hjemrejsecentrene. 

De juridiske rådgivere kan hjælpe med at forklare de nærmere grunde til et afslag på asyl, og kan i særlige tilfælde hjælpe med at søge sagen genoptaget hos Flygtningenævnet, eller undersøge om der er andre muligheder for at få opholdstilladelse i Danmark.

Hjemrejserådgiverne tilbyder samtaler til afviste asylansøgere, hvor man får mulighed for at tale omsin situation, herunder om de svære beslutninger og overvejelser, som man kan have i forhold til afslag på opholdstilladelse som flygtning og hjemrejse.

Afhængigt af hvilket land man skal tilbage til, kan der være mulighed for reintegrationsstøtte. Støtten kan være en hjælp til at genetablere sig ved tilbagevenden.

Læs mere om mulighederne for reintegrationsstøtte her.

Hvis man som afvist asylansøger får nogle nye og væsentlige oplysninger om asylsagen efter, at man har fået afslag af Flygtningenævnet, kan man søge Flygtningenævnet om at få asylsagen genoptaget.

Oplysningerne kan fx handle om ændrede personlige forhold eller ændringer af situationen i hjemlandet. Derudover kan man naturligvis søge om at få sagen genoptaget, hvis praksis i Flygtningenævnet i lignende sager har ændret sig.

DRC Dansk Flygtningehjælps juridiske rådgivere kan hjælpe med at vurdere, om der er grundlag for at søge en sag genoptaget. Vi følger med i udviklingen i Flygtningenævnets praksis og i situationen i mange af de lande, som asylansøgerne kommer fra.

En ansøgning om genoptagelse af asylsagen giver ikke automatisk ret til at blive i Danmark. Medmindre Flygtningenævnet beslutter, at man som afvist asylansøger skal have lov at blive i Danmark, mens genoptagelsessagen behandles, vil man fortsat være i udsendelsesposition. Hjemrejsestyrelsen vil derfor blive ved med at arrangere rejsen tilbage til hjemlandet. 

Selvom man søger om genoptagelse af asylsagen, er det ikke sikkert, at Flygtningenævnet vil genoptage sagen. Det er heller ikke sikkert, at Flygtningenævnet omgør en sag, selvom de genoptager den.

Som afvist asylansøger kan man selv rejse ud af Danmark. Hvis man ikke selv har midler til at arrangere rejsen til hjemlandet, kan Hjemrejsestyrelsen hjælpe med det.

Hvis man ikke er rejst ud af Danmark indenfor den frist, som Flygtningenævnet eller Udlændingestyrelsen har fastsat, indkalder Hjemrejsestyrelsen til en samtale om udrejsen. Hjemrejsestyrelsen vil spørge ind til, om man ønsker at udrejse frivilligt og samarbejde om udsendelsen.

Hvis man som afvist asylansøger vil udrejse frivilligt, vil Hjemrejsestyrelsen bede om, at man underskriver en bekræftelse. Herefter vil man sammen med Hjemrejsestyrelsen gennemgå de praktiske dele af udrejsen, fx tale om, hvilken lufthavn og by man gerne vil flyve til, samt hjælpe, hvis man mangler personlige dokumenter til rejsen.

Hvis man har afleveret sine personlige papirer, fx pas, til de danske myndigheder, får man dem først udleveret, efter at man er kommet frem til sit hjemland.

Hvis ikke man vil udrejse frivilligt, vil sagen overgå til politiet, som kan udsende afviste asylansøgere med tvang.

Hvis man som afvist asylansøger ikke vil udrejse frivilligt af Danmark, kan udlændingemyndighederne benytte forskellige metoder til at ”motivere” en til at acceptere afslaget og samarbejde om udrejsen (såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger). Hjemrejsestyrelsen tager sig af frivillige hjemrejser, mens politiet kan udsende afviste asylansøgere med tvang.

Det er almindeligt, at man som afvist asylansøger bliver indkvarteret på et udrejsecenter, typisk på Kærshovedgård, og at man hverken får udbetalt lommepenge eller kontanter til mad, men i stedet er henvist til at spise i kantinen. Børnefamilier indkvarteres på Hjemrejsecenter Avnstrup.

Det er udlændingemyndighederne, der vurderer, om man som afvist asylansøger medvirker til udsendelsen eller ej. Udlændingemyndighederne kan fx vurdere, at man ikke medvirker til udsendelsen, hvis man ikke vil skrive under på at medvirke frivilligt. Det samme gælder, hvis man fx ikke vil hjælpe til at få sin identitet fastlagt, ikke vil møde op på ambassaden eller ikke på anden vis forsøger at skaffe de dokumenter, som udlændingemyndighederne beder om.

Udlændingemyndighederne kan også beslutte, at man som afvist asylansøger skal frihedsberøves i en periode, indtil man enten beslutter sig til at samarbejde, eller politiet kan foretage en udsendelse med tvang.

Hvis man bliver frihedsberøvet, får man beskikket en advokat til at repræsentere sig. Det er altid en domstol, som beslutter, om man kravene for at frihedsberøve er opfyldt, fx er der krav om, at myndighederne aktivt arbejder på udsendelsen, og at udsendelsen er realistisk i nær fremtid.

Hvis Hjemrejsestyrelsen og politiet over en længere periode ikke har kunnet sende en afvist asylansøger ud af landet, selvom personen samarbejder om udrejsen, kan man søge om en opholdstilladelse i Danmark som udsendelseshindret. Det følger af udlændingelovens § 9c, stk. 2.

Som afvist asylansøger kan man i ganske særlige tilfælde få en midlertidig opholdstilladelse som udsendelseshindret i Danmark på følgende betingelser (som alle skal opfyldes):

• Der er gået minimum 18 måneder fra Flygtningenævnets afgørelse, hvor det i hele perioden ikke har været muligt at sende den afviste asylansøger ud af Danmark,
• Den afviste asylansøger har aktivt samarbejdet med udlændingemyndighederne om udrejsen i hele perioden, herunder skrevet under på, at man har samarbejdet om udsendelsen i alle henseender og gjort de ting, man er blevet bedt om, fx henvendt sig til sit hjemlands ambassade, og
• Den afviste asylansøgers udsendelse til det pågældende land anses for at være udsigtsløs.

Det er udlændingemyndighederne, som vurderer, hvorvidt man har samarbejdet om sin udsendelse, og om udsendelsen er udsigtsløs.

Udlændingestyrelsen kan beslutte, at asylsagen skal behandles i en særlig procedure, hvis de mener at, at asylansøgningen er åbenbart grundløs. Der følger af udlændingelovens § 53 b.

Hvis Udlændingestyrelsen mener, at asylsagen er egnet til at blive behandlet i åbenbart grundløs-proceduren, sender Udlændingestyrelsen en indstilling til DRC Dansk Flygtningehjælp. DRC Dansk Flygtningehjælp indkalder til en samtale, hvor der vil være en tolk til stede, og hvor man kan forklare om sine grunde til at søge asyl.

DRC Dansk Flygtningehjælp har vetoret i åbenbart grundløs-proceduren. Efter samtalen beslutter DRC Dansk Flygtningehjælp derfor – baseret på sagens oplysninger, samt viden om regler og praksis – hvorvidt asylsagen er egnet til at blive behandlet i åbenbart grundløs-proceduren.

Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp er enig i, at asylsagen er åbenbart grundløs, vil et afslag fra Udlændingestyrelsen være endeligt, og man kan ikke klage over det til Flygtningenævnet.

Hvis DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at asylsagen ikke hører til i åbenbart grundløs-proceduren, vil man få mulighed for at klage til Flygtningenævnet, hvis Udlændingestyrelsen meddeler afslag på opholdstilladelse som flygtning

Som udgangspunkt behandler Flygtningenævnet sager, som er startet i åbenbart grundløs-proceduren, på skriftligt grundlag, og man skal derfor ikke møde i Flygtningenævnet. Man vil stadig være repræsenteret af en advokat.

En sag kan vurderes at være åbenbart grundløs, hvis sagen handler om forhold, som helt åbenbart ikke er relevante i forhold til at få opholdstilladelse som flygtning, hvis forklaringen helt åbenbart må anses for at være utroværdig, eller hvis sagen i lyset af Flygtningenævnets praksis er åbenbart udsigtsløs.

For asylansøgere fra en række bestemte lande, fx et EU-land, kan asylsagen blive behandlet i en særlig hurtig procedure, den såkaldte åbenbart grundløs haster-procedure (ÅGH-procedure).

Hvis asylsag bliver behandlet i ÅGH-proceduren, vil man som udgangspunkt ikke skulle udfylde asylskema. 

Udlændingestyrelsen kan dog efter omstændighederne vælge at behandle en asylsag i den normale procedure, uanset personen kommer fra et af de lande, der normalt bliver behandlet i ÅGH-proceduren.

Listen over de nationaliteter, som kan blive behandlet i ÅGH-proceduren, bliver regelmæssigt gennemgået af udlændingemyndighederne og DRC Dansk Flygtningehjælp.

Ud over at fristerne er kortere for sager behandlet i ÅGH-proceduren, behandles de i DRC Dansk Flygtningehjælp på helt samme måde som de almindelige ÅG-sager.

Hvis man som asylansøger eller flygtning begår kriminalitet i Danmark, risikerer man at blive dømt til udvisning af Danmark. Inden man kan blive udsendt af Danmark på grund af en udvisningsdom, skal udlændingemyndighederne undersøge, om man risikerer forfølgelse, hvis man bliver sendt tilbage til hjemlandet.

Danmark er – som alle andre lande – forpligtet til at overholde non refoulement-princippet, som betyder, at et land ikke må udsende et menneske til et andet land, hvor personen er i risiko for forfølgelse eller krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder.

De danske myndigheder må derfor ikke sende et menneske ud til et land, hvor de kan risikere tortur eller andre former for alvorlige krænkelser.

Det er Flygtningenævnet, som i sidste instans vurderer, om man som udvisningsdømt person kan udsendes til hjemlandet, eller om man ville risikere forfølgelse eller overgreb.

Hvis man som udvist person er i risiko for forfølgelse i hjemlandet, kan man ikke udsendes, men ender i stedet på såkaldt tålt ophold i Danmark.

Man kan desuden komme på tålt ophold, hvis man i hjemlandet eller i udlandet har begået en forbrydelse, som er så alvorlig, at man bliver udelukket fra beskyttelse og mister retten til at blive anerkendt som flygtning, men hvor man stadig risikerer forfølgelse i hjemlandet og derfor ikke kan sendes tilbage.

Et menneske, som på den ene side ikke kan få asyl i Danmark på grund af sådan kriminalitet, men på den anden side heller ikke kan udsendes af Danmark på grund af risiko for forfølgelse i hjemlandet, er på såkaldt tålt ophold.

Personer på tålt ophold får ikke en opholdstilladelse, kan ikke frit vælge hvor de vil bo, har ikke ret til at arbejde og vil være forsørget af Udlændingestyrelsen. Typisk vil de blive pålagt at bo på Kærshovedgård og vil skulle melde sig dagligt eller ugentligt hos politiet.