Nye EU-asylregler
I 2024 vedtog europæiske politikere en reform af EU's asylregler, den såkaldte migrations- og asylpagt (EU's asylpagt). Reformen trådte i kraft den 12. juni 2026, og trods retsforbeholdet gælder nogle af reglerne også i Danmark. Dansk Flygtningehjælp har fulgt reformen for at forstå, hvad den kommer til at betyde for asylansøgere, som kommer til Danmark fra 2026.
Gælder EU's asylpagt i Danmark?
På trods af det danske retsforbehold har Danmark tilsluttet sig dele af det fælleseuropæiske asylsystem, fx Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet betyder desuden, at Danmark er bundet af tilbagesendelsesdirektivet.
Det fælleseuropæiske asylsystem blev etableret i 1999 for at sikre fælles stander for modtagelse af asylansøgere og samarbejde mellem EU-landene. Reglerne er blevet ændret flere gange; senest med EU’s migrations- og asylpagt (EU’s asylpagt), som blev endeligt vedtaget i maj 2024.
EU’s asylpagt skal implementeres i alle EU’s lande fra juni 2026. Europa-Kommissionen har udarbejdet fælles retningslinjer for gennemførelsen af EU’s asylpagt, og medlemsstaterne kan også få hjælp fra EU’s asylagentur (EUAA).
Som fortsættelse af de nuværende parallelaftaler og Schengen-samarbejdet har Danmark besluttet at tiltræde dele af den nye lovgivning.
Hvilke ændringer medfører EU's asylpagt i Danmark?
Følgende dele af EU's asylpagt skal implementeres i Danmark:
- En ny screeningprocedure
- De ændrede Eurodac-regler
- De dele af forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AM-forordnigen), som erstatter Dublin-forordningens ansvarsregler (men ikke den nye solidaritetsmekanisme)
- Dele af de nye regler for håndtering af krisesituation, som har betydning for fristerne i ansvarsreglerne
- En ny national asylgrænseprocedure, som minder om EU-asylgrænseproceduren og kan aktiveres af udlændinge- og integrationsministeren
- En ny procedure for tilbagesendelse ved grænserne, som gælder for asylansøgere, der har fået afslag i den nationale asylgrænseprocedure
Danmarks implementering af EU's asylpagt blev forsinket på grund af valget i 2026. Lovforslaget om implementeringen blev vedtaget i august 2026 med gyldighed fra den 3. september 2026.
Læs om hvilken betydning EU's asylpagt får for asylansøgere i Danmark
Overblik over EU's asylpagt
EU's pagt om migration og asyl (herefter EU's asylpagt) er en reform af det fælleseuropæiske asylsystem, som regulerer modtagelse og behandling af asylansøgere, der kommer til EU.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vedtog EU's asylpagt i henholdsvis april og maj 2024. Reformen skal implementeres af EU's medlemslande fra juni 2026. Sammen med medlemsstaterne arbejder Europa-Kommissionen på, hvordan EU’s asylpagt skal implementeres.
Reformen består af følgende retsakter:
- Screening: Ny screeningsprocedureforordning for alle, som ankommer ved EU’s ydre grænse eller opholder sig i EU uden en opholdstilladelse (irregulært ophold).
- Asylprocedure: Revision af asylproceduredirektivet, så det nu bliver en forordning, som forpligter EU-landene til forøget brug af hurtige grænseprocedurer.
- Grænseprocedure for tilbagesendelse: Ny procedure for udsendelse af asylansøgere, som har fået afslag på asyl i asylgrænseproceduren.
- Eurodac: Revision af Eurodac-forordningen, som regulerer den europæiske fingeraftryksdatabase, der bruges til sammenligning af biometriske oplysninger for asylansøgere.
- Asylforvaltning og migrationsstyring: Revision af Dublin-forordningens ansvarsregler, som bruges til at bestemme, hvilket EU-land, der er ansvarligt for behandlingen af en asylsag, samt en ny solidaritetsmekanisme.
- Krise og force majeure: Ny forordning om håndtering af krisesituationer på asyl- og migrationsområdet, såsom såkaldt “instrumentalisering af migranter”.
- Modtagelsesforhold: Revision af modtagedirektivet, som regulerer indkvartering og frihedsberøvelse af asylansøgere.
- Kvalifikation: Revision af kvalifikationsdirektivet, som regulerer anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse mv.
- EU genbosætning: Ny EU-ramme for EU-landenes frivillige genbosætning.
- EU’s Asylagentur: Forøget mandat til EU’s asylstøttekontor (EASO), som i 2022 blev erstattet af EU’s asylagentur (EUAA).
Den eksterne dimension af EU's asylpagt
Reformen af det fælleseuropæiske asylsystem suppleres af en eksterne dimension af europæisk asyl- og migrationspolitik, som særligt er målrettet EU's samarbejde med tredjelande om asyl og migration.
Forordningen for asylforvaltning og migrationsstyring (AM-forordningen) beskriver nødvendigheden af "en samlet tilgang til asylforvaltning og migrationsstyring, som forener interne og eksterne komponenter" for at sikre den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.
Listen af bidrag med et eksternt sigte, som medlemsstaterne kan yde for at støtte op om den samlede tilgang, indbefatter både fremme af regulær migration til EU og årsagerne til flugt, men også forøget tilbagesendelse samt støtte til tredjelande i forhold til asyl-, migrations- og grænseforvaltning.
Hvad mener Dansk Flygtningehjælp om EU's asylpagt?
Dansk Flygtningehjælp har fulgt reformen af det fælleseuropæiske asylsystem, og vi er bekymrede for, at EU’s asylpagt vil forringe asylansøgeres rettigheder. Læs vores pressemeddelelse her:
Danish Refugee Council's statement on the adoption of the EU Pact on Migration and Asylum
Implementering af EU's asylpagt
Dansk Flygtningehjælp mener, at implementeringen af EU’s asylpagt skal sikre grundlæggende rettigheder for asylansøgere og flygtninge. Derfor er det vigtigt at adressere de nuværende mangler i håndhævelsen af EU’s asyllovgivning og dermed understøtte velfungerende asylsystemer i overensstemmelse med international ret.
Det er Flygtningehjælpens holdning, at EU-landenes implementering af EU’s asylpagt skal sikre, at alle asylansøgere i EU får adgang til:
- Fair og effektive asylprocedurer, som er tilpasset den enkeltes særlige behov, så man sikrer, at asylansøgere har mulighed for at engagere sig i asylproceduren – og dermed beskyttelse mod refoulement. Det er afgørende, at sårbarhedsvurderingen bruges aktivt af EU-landene til at identificere asylansøgere i sårbare situationer og med særlige processuelle behov.
- Gratis og uafhængig juridisk rådgivning af høj kvalitet, så ansøgerne kan få hjælp til at navigere i komplicerede asylprocedurer med korte tidsfrister.
- Passende og værdig indkvartering, som understøtter muligheden for at deltage i asylproceduren. Brugen af frihedsberøvelse skal begrænses mest muligt og kun benyttes, hvis det er nødvendigt og proportionelt. Det er ikke ulovligt at søge asyl, og børn må aldrig frihedsberøves.
Læs Dansk Flygtningehjælps anbefalinger til implementering af EU’s asylpagt
Nye ansvarsregler giver udvidet ret til rådgivning
Dansk Flygtningehjælp er retshjælp for asylansøgere i den såkaldte Dublin-procedure, hvor man beslutter hvilket land, der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning. Med EU's asylpagt erstattes Dublin-forordningen af ansvarsreglerne i forordning for asylforvaltning og migrationsstyring (AM-forordningen).
Som en del af de nye regler tilbydes alle nye asylansøgere gratis og uvildig juridisk rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp.
Hvis du har søgt asyl i Danmark og har spørgsmål til proceduren, kan du derfor kontakte Dansk Flygtningehjælp for rådgivning på telefon 3373 5020 eller [email protected]. Dansk Flygtningehjælp er også ofte til stede i Center Sandholm.