Nye EU-asylregler: Implementering skal ske på en måde, som sikrer asylansøgeres rettigheder
I dag træder de nye EU-asylregler i kraft i Danmark, og det vil betyde visse ændringer for det danske asylsystem. Lovændringerne skyldes vedtagelsen af EU’s migrations- og asylpagt (EU’s asylpagt).
Det danske retsforbehold medfører, at det kun er dele af de nye regler, som gælder i Danmark, fx den nye screeningprocedure, Eurodac-forordningen og de nye ansvarsregler under AM-forordningen, som erstatter Dublin-forordningen.
Dansk Flygtningehjælp mener, at implementeringen af EU’s asylpagt skal ske på en måde, som sikrer grundlæggende rettigheder for asylansøgere og flygtninge. Det er vigtigt, at EU-landene retter op på de nuværende problemer med at håndhæve asyllovgivningen, så de nye regler kan være med til at sikre velfungerende asylsystemer, som lever op til international ret.
Det er helt afgørende, at EU-landenes implementering af EU’s asylpagtsikrer, at alle asylansøgere i EU får adgang til:
- Fair og effektive asylprocedurer, som er tilpasset den enkeltes behov, så asylansøgere har mulighed for at engagere sig i asylproceduren og r flygtninge bliver anerkendt – og dermed beskyttes mod refoulement. Det er afgørende, at det nye sårbarhedstjek i screeningproceduren bruges aktivt af EU-landene til at identificere asylansøgere i sårbare situationer og med særlige processuelle behov.
- Gratis og uafhængig juridisk rådgivning af høj kvalitet, så ansøgerne kan få hjælp til at navigere i komplicerede asylprocedurer med korte tidsfrister.
- Passende og værdig indkvartering, som understøtter muligheden for at deltage i asylproceduren. Brugen af frihedsberøvelse skal begrænses mest muligt og kun benyttes, hvis det er nødvendigt og proportionelt. Det er ikke ulovligt at søge asyl, og børn må aldrig frihedsberøves.
Du kan læse mere her: EU's migrations- og asylpagt
Læs Dansk Flygtningehjælps policy brief om EU's asylpagt