Forberedt hjemsendelse til personer udsat for menneskehandel og uledsagede mindreårige

Dansk Flygtningehjælp tilbyder i samarbejde med Center mod Menneskehandel (CMM) og Hjemrejsestyrelsen forberedt hjemsendelse til personer, der har været udsat for menneskehandel samt til uledsagede mindreårige, der ønsker at vende hjem frivilligt.

Forberedt hjemsendelse til personer udsat for menneskehandel og uledsagede mindreårige

Det er Center mod Menneskehandels (CMM) opgave at afholde samtaler med personer der potentielt set har været udsat for menneskehandel og undersøge, om der er indikatorer på menneskehandel i personens fortælling. På baggrund heraf vurderer de danske myndigheder, om en person har været udsat for menneskehandel.

CMM er ansvarlig for at rådgive personer udsat for menneskehandel om deres muligheder for at få støtte ved tilbagevenden, mens Dansk Flygtningehjælp er ansvarlig for samarbejdet med lokale reintegrationspartnere, herunder at identificere og kapacitetsopbygge nye partnerorganisationer, der kan tilbyde reintegrationssøtte efter hjemrejse.

Dansk Flygtningehjælp har pt. aktive samarbejdsaftaler med reintegrationspartnere i de nedenfor nævnte lande.

Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke har en samarbejdsaftale i et relevant modtagerland, afsøges mulighederne for at finde og indgå en samarbejdsaftale med en kvalificeret NGO.    

Den forberedte hjemsendelse er et skræddersyet reintegrationsforløb, der indebærer både aktiviteter i Danmark (rådgivning, psykologisk-, juridisk- og social assistance samt lægehjælp) og assistance ved- og efter ankomsten i modtagerlandet. Der tilbydes et kontantbeløb, der fordeles over 5 måneder efter indrejse i hjemlandet samt et in-kind støttebeløb til reintegrationsaktiviteter.

”In kind" støtte betyder, at støtten formidles og administreres af den lokal reintegrationspartner i det pågældende hjemland.

In kind støtten kan fx bruges til husleje, indkomstskabende aktiviteter (opstart af butik, barber/frisørsalon, landbrug), uddannelse, medicin etc.

For at blive omfattet af programmet er det et krav, at den pågældende aktivt medvirker til sin udrejse.

Center mod Menneskehandel (CMM) kan kontaktes på [email protected]

Dansk Flygtningehjælps reintegrationspartnere

Dansk Flygtningehjælps reintegrationspartnere

Mere indhold som dette

Læs mere om ...

Hjemrejserådgivning Juridisk rådgivning Repatriering Vi mener Afghanistan Albanien Ansvarsprocedure Asylprocedure Balkan Bortfald og inddragelse Bosnien-Hercegovina Bulgarien Børn Eksternalisering Eritrea Etiopien EU Familiesammenføring Frihedsberøvelse Gaza Georgien Humanitær opholdstilladelse Høringssvar Irak Iran Italien Kosovo Kroatien Kurdistan Kuwait Kvinder Kvoteflygtninge Kærshovedgård Landerapport LGBT+ Libanon Marokko Menneskehandel Montenegro Palæstina Polen Reintegrationsstøtte Rusland Serbien Somalia Statsløshed Syrien Særlov Thailand Tjetjenien Udsendelseshindret Udsendelsesprocedure Udvisning og indrejseforbud Uganda Ukraine Vestbredden Yemen