Rådgivning om reintegration

Afviste asylansøgere har ofte mange tanker, spørgsmål og måske bekymringer om, hvad der skal ske. Dansk Flygtningehjælps hjemrejse- og reintegrationsrådgivere kan tale med den afviste asylansøger om hans eller hendes situation, og om de følelsesmæssige og praktiske overvejelser, der kan opstå i processen efter et afslag på asyl.

Dansk Flygtningehjælps rådgivere kan hjælpe med at undersøge, om en ansøger lever op til kriterierne for at modtage reintegrationsstøtte og kan bistå en ansøger med at søge om reintegrationsstøtte.

Derudover kan rådgiverne yde reintegrationsrådgivning om fx lokale forhold i det specifikke hjemland, brug af reintegrationsstøtte, sætte en ansøger i virtuel kontakt med den lokale reintegrationspartner inden udrejse og bistå med at forberede hjemrejseprocessen for den enkelte ansøger.

Dansk Flygtningehjælps hjemrejse- og reintegrationsrådgivere har blandt andet erfaring med:

  • Hvad der sker efter et afslag på asyl samt hvilke regler, der gælder
  • Hvilken praktisk, social og/eller økonomisk støtte, der er tilgængelig i det pågældende land
  • Hvilke følelsesmæssige og praktiske overvejelser afviste asylansøgere ofte gør sig

Rådgivningen er fortrolig. Vi giver ingen oplysninger til de danske myndigheder om den enkeltes overvejelser, ligesom rådgivning med os ikke nødvendigvis betyder, at den afviste asylansøger ønsker at udrejse, men blot at vedkommende søger afklaring om den situation, han eller hun befinder sig i.

Mere indhold som dette

Læs mere om ...

Hjemrejserådgivning Juridisk rådgivning Repatriering Vi mener Afghanistan Albanien Ansvarsprocedure Asylprocedure Balkan Bortfald og inddragelse Bosnien-Hercegovina Bulgarien Børn Eksternalisering Eritrea Etiopien EU Familiesammenføring Frihedsberøvelse Gaza Georgien Humanitær opholdstilladelse Høringssvar Irak Iran Italien Kosovo Kroatien Kurdistan Kuwait Kvinder Kvoteflygtninge Kærshovedgård Landerapport LGBT+ Libanon Marokko Menneskehandel Montenegro Palæstina Polen Reintegrationsstøtte Rusland Serbien Somalia Statsløshed Syrien Særlov Thailand Tjetjenien Udsendelseshindret Udsendelsesprocedure Udvisning og indrejseforbud Uganda Ukraine Vestbredden Yemen