Spring til indholdet
Asyl
Kontakt
Arrangementer

Seminar om den menneskelige hukommelse

Kom med den 16. september 2024 til et seminar hos DRC Dansk Flygtningehjælp, hvor vi sammen med dygtige fagfolk og forskere dykker ned i den menneskelige hukommelse og bliver lidt klogere på, hvordan den fungerer, og hvordan man kan hjælpe personer til bedst muligt at kunne forklare om deres tidligere oplevelser.

Vecteezy.com
Sted DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 5. sal (kantinen)
1300 København K
Se på Google Maps

Agenda

Seminar om den menneskelige hukommelse

DRC Dansk Flygtningehjælp er glade for at kunne invitere på en eftermiddag, hvor vi sammen med de dygtigste fagfolk og forskere dykker ned i emnet for at blive klogere på den menneskelige hukommelse, og hvordan man kan hjælpe mennesker med at genkalde sig og fortælle om svære og måske endda traumatiske oplevelser.

Asylansøgere kommer sjældent til Danmark med dokumenter, der beviser og underbygger deres behov for asyl, og derfor handler asylsagsbehandlingen i høj grad om ansøgernes forklaringer om deres oplevelser og de overgreb, de ofte har været udsat for, samt hvorvidt myndighederne tror på disse forklaringer. Det er således helt centralt for asylmyndighederne at kunne lave en korrekt vurdering af, om disse forklaringer er troværdige eller ej. Ansøgernes fortællinger om, hvad der er sket og hvad der altså ligger til grund for deres ansøgning om asyl er baseret på deres hukommelse, men hvordan fungerer vores hukommelse egentlig? Og hvad sker der med den, når vi bliver traumatiserede? Hvordan kan man få personer med måske endda traumatiske oplevelser til at kunne gengive disse?

Seminaret vil inkludere tre oplæg fra fagfolk og forskere på området efterfulgt af muligheden for at stille spørgsmål til panelet af oplægsholdere:

Alle oplæg vil være på dansk.

Moderator: Eva Singer, DRC Dansk Flygtningehjælp

Tilmelding er lukket. Vil du skrives på venteliste, kan du kontakte Dorte Smed på e-mail: [email protected]. 

 

DRC Dansk Flygtningehjælpen har efterfølgende den 9. december 2024 udgivet en rapport, som er baseret på oplæggene fra seminaret.  

FIND RAPPORTEN HER

<
20 mar 2024
Asylsamarbejde med tredjelande
>
19 dec 2024
Informationsmøde for og om syrere i Danmark efter Assad-regi…
Siden handler om Danmark Bedre beskyttelse