Fire bud på en bedre beskyttelse af alle flygtninge i Danmark

Krigen i Ukraine har vist, at Danmark - Folketingets partier såvel som befolkningen - har hjerterum og stor vilje til at hjælpe, når folk er på flugt, og denne fremstrakte hånd er en påmindelse om, at den danske udlændingelov har stærkt brug for et gennemgribende serviceeftersyn.

Vi har brug for en bedre og mere lige beskyttelse af alle flygtninge i Danmark. Loven og administrationen af den er blevet for stram til at sikre den tryghed og stabilitet, som flygtninge har behov for. For flygtninge med traumer efter tortur eller krig er utryghed og ustabilitet naturligvis særlig problematisk.

Vi ønsker et Danmark, der sikrer værdige og bæredygtige løsninger for flygtninge, og er derfor gået sammen om fire anbefalinger, der på mærkbar vis vil bidrage til en bedre beskyttelse af flygtninge i Danmark.

Vores anbefalinger falder sammen med, at det i dag er FN’s internationale dag for flygtninge og UNHCR har offentliggjort, at for første gang i verdenshistorien overstiger antallet af mennesker på flugt 100 millioner. Selv om borgerkrigen i Syrien nu har varet i 11 år er det stadig det land i verden, som har flest fordrevne.

Første anbefaling.

Alle flygtninge bør sikres fortsat beskyttelse i Danmark, indtil der er sket fundamentale, varige og stabile ændringer i deres oprindelsesland. Flygtninge har brug for beskyttelse mod at blive sendt tilbage til et oprindelsesland, der stadig er præget af uro, konflikt og vilkårlighed og hvor der er en stor risiko for individuel forfølgelse.

I dag står det indskrevet i dansk lovgivning, at nogle flygtninges opholdstilladelser kan inddrages, uanset om forholdene i hjemlandet fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. På den baggrund har Flygtningenævnet endeligt inddraget mere end 120 syriske flygtninges opholdstilladelser, men hele processen omkring disse regler berører mange flere mennesker, som løbende skal søge om forlængelse og lever med usikkerheden om deres opholdstilladelse bliver forlænget.

Amnesty International, Human Rights Watch og en lang række syriske menneskerettighedsorganisationer har løbende dokumenteret, hvordan hjemvendte syriske flygtninge, heriblandt kvinder og børn, vilkårligt udsættes for tortur, voldtægter, kidnapninger, fængslinger og endda drab begået af de syriske myndigheder og sikkerhedsstyrkerne. Udlændingestyrelsen skriver selv i sin nyeste rapport om Syrien fra maj 2022, at det er vanskeligt for FN’s Flygtningehøjkommissariat eller internationale organisationer at opnå tilladelse fra de syriske myndigheder til systematisk at monitorere situationen for hjemvendte syrere, og at det derfor er usikkert, hvor systematiske og udbredte krænkelserne er i Syrien.

Vi mener, at denne tvivl bør komme syriske flygtninge til gode,ved at Danmark anerkender deres fortsatte behov for beskyttelse.

Anden anbefaling.

Flygtninges opholdstilladelser bør være af længere varighed og det bør være lettere at få adgang til permanent opholdstilladelse. Alle flygtninge bør få en opholdstilladelse for minimum fem år ad gangen. Det er vigtigt for at skabe stabilitet i flygtningenes liv og ligeledes for, at de kan koncentrere sig om at etablere en tryg tilværelse med god integration i Danmark.

I dag er opholdstilladelser kun af et-tre års varighed, og flygtninge skal efterfølgende løbende ansøge om forlængelse. Reglerne skaber en enorm usikkerhed med potentielle alvorlige konsekvenser for den psykiske trivsel hos både børn og voksne. Det risikerer at få negativ indflydelse på deres muligheder for at integrere sig i Danmark. Erfaringer viser, at den type konflikt eller forfølgelse, som giver beskyttelse i Danmark, stort set altid vil være af længerevarende karakter, som også er tilfældet med krigen i Syrien. Det understreger det problematiske ved de korte opholdstilladelser. Vi mener, det bør være muligt at opnå permanent opholdstilladelse efter tre eller fem år i Danmark, hvor det i dag for langt de fleste flygtninge kræver minimum otte års lovligt ophold i Danmark.

Vi foreslår, at alle typer uddannelse tæller med i beskæftigelseskravet, så flygtninge ikke presses til at prioritere arbejde frem for at tage en uddannelse for dermed at kunne søge om permanent opholdstilladelse hurtigst muligt. Vi foreslår endvidere, at flygtninge, der ikke kan opfylde betingelserne for bl.a. beskæftigelse, selvforsørgelse og danskkundskaber på grund af alvorlige fysiske eller psykiske helbredsproblemer f.eks. som følge af tortur, skal sikres bedre muligheder for at opnå dispensation. Det skal forhindre, at der sker diskrimination af flygtninge med langvarig funktionsnedsættelse i strid med FN’s Handicapkonvention.

Tredje anbefaling.

Alle flygtninge bør kunne søge om familiesammenføring, så snart de får asyl. Krig og konflikt fører meget ofte til, at familier adskilles, og adskillelsen vil ofte være langvarig, fordi flugten i sig selv kan tage både måneder og nogle gange år. Danmark bør gøre sit bedste for at sikre flygtninges muligheder for hurtigt og effektivt at genoprette deres familieliv i overensstemmelse med retten til familieliv, som blandt andet er beskyttet i den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention.

I dag tvinger regler nogle flygtningefamilier til at vente i minimum to år plus den efterfølgende sagsbehandlingstid, før de kan få familiesammenføring.

Fjerde anbefaling.

Tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse, sprog og familiehensyn skal vægtes højere, når det skal vurderes om en opholdstilladelse kan inddrages. I dag tillægges flygtninges integrationsindsats ikke tilstrækkelig vægt i sager om inddragelse af opholdstilladelser.

Flygtningesituationen i dag kræver fælles ansvar og større international solidaritet, som det er set ifm. med krigen i Ukraine. Lad os bruge de erfaringer til at skabe en bedre beskyttelse for alle flygtninge i Danmark. Dagen i dag er en god dag for refleksion. Lad os starte et nyt kapitel, hvor målet er en bedre og lige beskyttelse af alle flygtninge i Danmark.