Nyheder

Kommentar om muligheden for at overføre asylansøgere og flygtninge til tredjelande

Et flertal af det danske Folketing har vedtaget en ændring af udlændingeloven (Lovforslag 226), som gør det muligt at overføre asylansøgere og flygtninge til et tredjeland og dermed eksternalisere den danske asylprocedure. DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at ordningen er uansvarlig og usolidarisk.

Idéen om at overføre asylansøgere til et tredjeland er både uhensigtsmæssig, uansvarlig og usolidarisk – og vi har gentagne gange opfordret Folketinget til at forkaste lovforslaget. Vi frygter, at det kan føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser af asylansøgere og flygtninge. Erfaringer fra lignende modeller, såsom den australske eller de såkaldte hotspots på de græske øer, indebærer frihedsberøvelse, fysiske overgreb, langsom asylsagsbehandling, manglende sundhedsbehandling og manglende adgang til juridisk bistand og klagemuligheder.

Det står desuden stadig meget uklart, hvordan et eventuelt modtagecenter i et tredjeland skal administreres helt konkret, herunder hvad der er Danmarks juridiske ansvar for varetagelsen af asylansøgeres og flygtninges rettigheder. Det har desuden været et af vores kritikpunkter ift. det lovforslag, der nu desværre er vedtaget, at politikerne har taget stilling til en potentiel model, som endnu ikke eksisterer – og som de derfor ikke ved, hvad indeholder. Det betyder, at Folketinget reelt har ageret i blinde.

Samtidigt sender Danmark med vedtagelsen af lovforslaget et yderst usolidarisk signal til både vores nabolande i EU og ikke mindst til de ofte fattigere lande i verden, som tager langt det største ansvar for verdens flygtninge. Fortsat villighed i nærområderne til at modtage og huse millioner af flygtninge er ikke nogen selvfølge. Hvis ikke et land som Danmark er villig til at tage del i ansvaret, er der en betydelig risiko for, at andre lande, herunder landene i nærområderne, på tilsvarende vis melder sig ud af indsatsen for at finde fælles og bæredygtige løsninger

Endeligt gør Danmark med dette lovforslag ikke noget for at adressere det globale behov for beskyttelse. Man søger primært at forhindre asylansøgere i at søge mod Danmark – og det er hverken solidarisk eller løsningsorienteret.

Mere indhold som dette

news

Organisationer: Her er fem bud på en asylløsning, der er bedre end Rwanda-lejren

news

Den danske asylmodel: Undvigelse af ansvar for verdens mest sårbare

news

Dansk Flygtningehjælp: Udlicitering af asylbehandling er usolidarisk, uansvarligt og virkelighedsfornægtende

news

Ngo’er: Regeringens idé om modtagecentre for asylansøgere er inhuman og urealistisk

news

DRC Dansk Flygtningehjælp: Vedtagelsen af EU’s asylpagt forringer flygtninges rettigheder

Læs mere om ...

Hjemrejserådgivning Juridisk rådgivning Repatriering Vi mener Afghanistan Albanien Ansvarsprocedure Asylprocedure Balkan Bortfald og inddragelse Bosnien-Hercegovina Bulgarien Børn Eksternalisering Eritrea Etiopien EU Familiesammenføring Frihedsberøvelse Gaza Georgien Humanitær opholdstilladelse Høringssvar Irak Iran Italien Kosovo Kroatien Kurdistan Kuwait Kvinder Kvoteflygtninge Kærshovedgård Landerapport LGBT+ Libanon Marokko Menneskehandel Montenegro Palæstina Polen Reintegrationsstøtte Rusland Serbien Somalia Statsløshed Syrien Særlov Thailand Tjetjenien Udsendelseshindret Udsendelsesprocedure Udvisning og indrejseforbud Uganda Ukraine Vestbredden Yemen