DRC's recommendations on the RAMM
1 version(er)
Vi mener
Europæisk asylpolitik
Europæiske politikere er blevet enige om en reform af det fælleseuropæiske asylsystem, som de har arbejdet på siden 2015. DRC Dansk Flygtningehjælp har fulgt reformen for at forstå, hvad den kommer til at betyde for asylansøgere, som kommer til Danmark.
EU's asylpagt - reform af det fælleseuropæiske asylsystem
På trods af det danske retsforbehold har Danmark tilsluttet sig dele af det fælleseuropæiske asylsystem, fx Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet betyder desuden, at Danmark er bundet af tilbagesendelsesdirektivet.
Det fælleseuropæiske asylsystem blev etableret i 1999 for at sikre fælles stander for modtagelse af asylansøgere og samarbejde mellem EU-landene. Reglerne er blevet ændret flere gange; senest med EU’s migrations- og asylpagt (EU’s asylpagt), som blev endeligt vedtaget i maj 2024.
EU’s asylpagt skal implementeres i alle EU’s lande fra juni 2026. Europa-Kommissionen har udarbejdet fælles retningslinjer for gennemførelsen af EU’s asylpagt, og medlemsstaterne kan også få hjælp fra EU’s asylagentur.
Gælder EU's asylpagt i Danmark?
Som en fortsættelse af de nuværende parallelaftaler har Danmark besluttet at tiltræde:
- Eurodac-forordningen
- Forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, som erstattet Dublin-forordningen
- Dele af forordningen om håndtering af krisesituationer og force majeure
På grund af Schengen-samarbejdet skal Danmark beslutte tiltrædelse af:
- Ny screeningsprocedure
- Ny procedure for tilbagesendelse ved grænserne
De danske myndigheder er ved at udarbejde en national gennemførelsesplan for EU’s asylpagt, som skal være færdig i december 2024.
Hvad mener DRC om EU’s asylpagt?
DRC har fulgt reformen af det fælleseuropæiske asylsystem, og vi er bekymrede for, at EU’s asylpagt vil forringe asylansøgeres rettigheder. Læs vores pressemeddelelse her:
Som retshjælp for asylansøgere i Dublin-proceduren i Danmark, har DRC et særligt med fokus på reformen af Dublin-forordningen, som erstattes af forordning for asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR).
DRC Dansk Flygtningehjælps anbefalinger til reformen af Dublin-systemet
Overblik over EU's asylpagt
EU's pagt om migration og asyl (herefter EU's asylpagt) er en reform af det fælleseuropæiske asylsystem, som regulerer modtagelse og behandling af asylansøgere, der kommer til EU.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vedtog EU's asylpagt i henholdsvis april og maj 2024. Reformen skal implementeres af EU's medlemslande fra juni 2026. Sammen med medlemsstaterne arbejder Europa-Kommissionen derfor allerede nu på, hvordan EU’s asylpagt skal implementeres.
Reformen består af følgende retsakter:
- Eurodac: Revision af den europæiske fingeraftryksdatabase til sammenligning af biometriske oplysninger.
- Screening: Ny screeningsprocedureforordning for alle, som ankommer irregulært.
- Asylprocedure: Revision af asylproceduredirektiv, så det nu bliver en forordning med forøget brug af grænseprocedurer.
- Grænseprocedure for tilbagesendelse: Ny tilbagesendelsesprocedure, som kan bruges i forlængelse af asylgrænseproceduren.
- Asylforvaltning og migrationsstyring: Revision af Dublin-forordningens ansvarsregler, som bruges til at bestemme, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylsag, og en ny solidaritetsmekanisme.
- Krise og force majeure: Ny forordning om håndtering af krisesituationer på asyl- og migrationsområdet, såsom såkaldt “instrumentalisering af migranter”.
- Modtagelsesforhold: Revision af reglerne for indkvartering og frihedsberøvelse af asylansøgere.
- Kvalifikation: Revision af reglerne for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse mv.
- EU genbosætning: Ny EU-ramme for medlemsstaternes frivillige genbosætning.
- EU asylagentur: Forøget mandat til EU’s asylstøttekontor (EASO), så det erstattes af EU’s asylagentur (EUAA).
Hvordan påvirker dansk asylpolitik EU-asylret?
Danske regeringer har i mange år arbejdet for at begrænse muligheden for at kunne søge asyl og opholde sig som flygtning i Danmark, såkaldt eksternalisering af asylsagsbehandling og flygtningebeskyttelse.
På trods af retsforbeholdet deltager Danmark ved forhandlingerne om europæisk asylpolitik, og det fremgår også af regeringsgrundlaget af 2022, at Danmark arbejder for at oprette modtagecentre udenfor Europa sammen med andre EU-lande.
Den danske ordning om modtagecentre i tredjelande
I juni 2021 vedtog et flertal af det danske Folketing en ændring af udlændingeloven, som gør det muligt at overføre asylansøgere til et land udenfor EU, hvor de kunne få deres asylsag behandlet og blive boende, hvis de blev anerkendt som flygtning.
Der er endnu ingen asylansøgere, som er blevet sendt ud af Danmark, da lovændringen kun kan iværksættes, hvis Danmark indgår en bindende aftale med et tredjeland. Og det har ikke været muligt endnu.
