DRC rådgiver om muligheden for at søge om reintegrationsstøtte, hvis man er afvist asylansøger og ønsker at medvirke til sin hjemrejse. Reintegrationsstøtten formidles i samarbejde med lokale reintegrationspartnere i hjemlandet.
Rådgivning
Afviste asylansøgere har ofte mange tanker, spørgsmål og måske bekymringer om, hvad der skal ske.
DRC's hjemrejse- og reintegrationsrådgivere kan tale med den afviste asylansøger om hans eller hendes situation, og om de følelsesmæssige og praktiske overvejelser, der kan opstå i processen efter et afslag på asyl.
DRC’s rådgivere kan også hjælpe med at undersøge, om en ansøger lever op til kriterierne for at modtage reintegrationsstøtte og kan bistå en ansøger med at søge om reintegrationsstøtte. Derudover kan rådgiverne yde reintegrationsrådgivning om fx lokale forhold i det specifikke hjemland, brug af reintegrationsstøtte, sætte en ansøger i virtuel kontakt med den lokale reintegrationspartner inden udrejse og bistå med at forberede hjemrejseprocessen for den enkelte ansøger.
DRC Dansk Flygtningehjælps hjemrejse- og reintegrationsrådgivere har blandt andet erfaring med:
Hvad der sker efter et afslag på asyl samt hvilke regler, der gælder
Hvilken praktisk, social og/eller økonomisk støtte, der er tilgængelig i det pågældende land
Hvilke følelsesmæssige og praktiske overvejelser afviste asylansøgere ofte gør sig
Rådgivningen er fortrolig. Vi giver ingen oplysninger til de danske myndigheder om den enkeltes overvejelser, ligesom rådgivning med os ikke nødvendigvis betyder, at den afviste asylansøger ønsker at udrejse, men blot at vedkommende søger afklaring om den situation, han eller hun befinder sig i.
Spørgsmål og svar om reintegrationsstøtte
Reintegrationsstøtte er et tilbud til afviste asylansøgere.
Det er Hjemrejsestyrelsen der vurderer, om en ansøger medvirker til egen hjemrejse og det er Hjemrejsestyrelsen der afgør, om en ansøger opfylder betingelserne for at få reintegrationsstøtte. Ansøgere, der ønsker at blive omfattet af et reintegrationsprogram må ikke have en igangværende sag om opholdstilladelse hos myndighederne.
Det betyder, at en asylansøger, som har fået endeligt afslag på asyl, og som ønsker at rejse frivilligt til sit hjemland, som udgangspunkt vil være omfattet af målgruppen for reintegrationsstøtte.
Personer som får inddraget en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 eller ikke får den forlænget, vil som udgangspunkt også være omfattet af målgruppen.
Yderligere kan asylansøgere, der befinder sig i fase 2, hvor asylsagen er taget under realitetsbehandling i Danmark, frafalde deres ansøgning om asyl og være omfattet af ordningen.
Det er også et krav, at den pågældende person ikke er dømt for alvorlig kriminalitet. Arten af kriminaliteten tages i betragtning ved afgørelsen om tildeling af støtten, så grovere kriminalitet så som forbrydelser mod statens sikkerhed, terrorisme og personfarlig kriminalitet udelukker en person fra at modtage støtte.
Reintegrationsstøtte er "in kind" støtte for op til 20.000 kr. (pr. person). Der udbetales ikke kontantbeløb, udover det beløb en ansøger kan søge om til dækning af mindre udgifter i forbindelse med hjemrejsen, fx. transport fra lufthavn til hjemby.
”In kind" støtte betyder, at støtten formidles af en lokal reintegrationspartner i det pågældende hjemland (se liste over lande med reintegrationspartnere) og at man ikke får nogen kontanter i hånden.
Reintegrationsstøtten tilpasses ansøgerens individuelle behov og kan blandt andet bruges til modtagelse i lufthavn, kortvarig midlertidig indkvartering, hjælp til at komme i beskæftigelse, medicin, mv. Den lokale reintegrationspartner følger den hjemvendte i 12 måneder efter udrejse fra Danmark.
I Somaliaprogrammet tilbydes både "in kind" støtte samt et mindre kontantbeløb op til et samlet beløb på ca. 30.000 kr.
Såfremt der ikke er en lokal reintegrationspartner i hjemlandet, kan Hjemrejsestyrelsen tilbyde 20.000 kr. i kontantstøtte ved udrejse. Læs mere her.
Reintegrationsstøtten betales af de danske myndigheder, men det er lokale reintegrationspartnere i de pågældende lande, der varetager den konkrete opgave med at støtte den hjemvendte person.
Reintegrationsstøtten formidles via DRC og DRC samarbejder tæt med og støtter de lokale reintegrationspartnere for at sikre, at støtten bruges hensigtsmæssigt med henblik på bæredygtig reintegration i hjemlandet.
Det er Hjemrejsestyrelsen, der behandler ansøgninger om reintegrationsstøtte.
DRC’s hjemrejse- og reintegrationsrådgivere kan hjælpe med at udfylde skemaet til ansøgning om reintegrationsstøtte og sende det til Hjemrejsestyrelsen.
Rådgiverne kan også hjælpe med at undersøge, om en ansøger lever op til kriterierne for at modtage reintegrationsstøtte og de kan rådgive om lokale forhold i det specifikke hjemland, brug af reintegrationsstøtte, sætte en ansøger i virtuel kontakt med den lokale reintegrationspartner inden udrejse og bistå med at forberede hjemrejseprocessen for den enkelte ansøger.
Det korte svar er ja.
Følgende personer er udelukket fra reintegrationsstøtte, selv om de medvirker til at rejse hjem:
Personer der har modtaget repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven
Personer der tidligere er udrejst fra Danmark via et modtage- og reintegrationsprogram til fremme af frivillig udrejse til hjemlandet, og herefter atter er indrejst i Danmark som asylansøger
Personer som bliver behandlet efter åbenbart grundløs haster-proceduren.
Personer der er blevet udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10 (personer på tålt ophold)
Personer overfor hvem der er en begrundet mistanke om at indrejse alene er sket med henblik på at opnå støtte
Personer som ikke er blevet registreret som asylansøgere i Danmark, men som skal afvises, overføres eller tilbageføres til et andet land efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5a (Dublinforordningen)
Personer der er statsborgere i lande, hvorfra man ikke behøver visum for at rejse ind i Danmark
Det bæredygtige reintegrationsforløb og eksempler
DRC Dansk Flygtningehjælp har i samarbejde med lokale reintegrationspartnere stillet reintegrationsprogrammer til rådighed siden 2018 og været involveret i over 200 individuelle reintegrationsforløb. På baggrund af vores rådgivning i Danmark, det tætte samarbejde med de lokale partnere, den virtuelle opfølgning med hjemvendte samt besøg hos både reintegrationspartnere og hjemvendte har vi gjort os nogle erfaringer omkring ’Det bæredygtige reintegrationsforløb’.
Eksempel
Svampefarm i Thailand
A vendte tilbage til Thailand i september 2020. Hun var rejst til Europa for at arbejde, efter oversvømmelser havde ødelagt hendes svampeproduktion og dermed familiens indkomstgrundlag. Da A hørte, at hun kunne få hjælp ved frivillig tilbagevenden til Thailand, vidste hun med det samme, at hun ville genopstarte sin svampeproduktion. Sammen med den lokale reintegrationspartner formulerede hun en reintegrationsplan, hvor støtten skulle bruges til at bygge nye hytter til produktionen og til en maskine, der kan pakke de poser med savsmuld, som svampene gror i. A har nu syv hytter og dyrker seks forskellige typer svampe. Hun kan producere op til 25 kg svampe på en dag, som hun sælger engros og på markedet. Hendes indtægt er så god, at hun har kunnet åbne en lille butik med dagligvarer og hun planlægger at udvide svampeproduktionen. A er stolt af sin blomstrende forretning og er glad for at være tilbage hos sin familie.
Bæredygtig reintegration forudsætter helhedsorienteret støtte
Reintegration af mennesker i sårbare situationer er en kompleks opgave, hvor en flerhed af faktorer spiller ind. Det kræver derfor fleksibilitet og en tilpasning af de støttemuligheder, som er til rådighed, så de matcher det enkelte individs behov. For DRC indebærer bæredygtig reintegration en helhedsorienteret tilgang og støtte, så det enkelte menneske opnår både økonomisk, social og psykosocial forankring i hjemlandet, og det kan reintegrationsprogrammerne i sig selv ikke nødvendigvis sikre. Reintegrationsstøtten er i stedet et skridt på vejen og et springbræt hen imod målet om reintegration.
Eksempel
Taxakørsel og vejsidekiosk i Uganda
I september 2021 vendte W hjem til Uganda med en drøm om at bosætte sig ved Victoriasøen og leve af at dyrke afgrøder fra sin egen have. Med vejledning fra den lokale reintegrationspartner besluttede W sig dog i stedet for at bruge sin reintegrationsstøtte på at købe to motorcykler, da dette ville give W en hurtigere indtægt og være en mindre risikofyldt forretningsmodel. Den ene motorcykel lejede han ud og den anden kørte han selv som taxichauffør. Efterhånden fik W sparet tilstrækkelig penge sammen til også at åbne en vejsidekiosk, hvorfra han nu sælger alt fra snacks og drikkevarer, til sæbe og legetøj. W har god forretningssans, lejer nu begge sine motorcykler ud, og han har for nyligt også fået sparet penge nok sammen til at realisere sin drøm om en grund ved Victoriasøen, hvor han planlægger at bygge hus og plante træer med frugter og afgrøder, som han kan sælge i sin kiosk. Reintegrationsstøtten har hjulpet ham i gang med at skabe en hurtig indtægt og har været en kickstart til at skabe sig yderligere indtægtsmuligheder.
Se her for at møde Caritas Uganda og nogle af de mennesker, som Caritas Uganda har hjulpet med reintegrationsstøtte efter tilbagevenden fra Europa til Uganda.
Hvilke forhold kan påvirke et reintegrationsforløb?
Ud fra DRC’s erfaring har særligt fire forhold afgørende betydning for, om reintegrationsforløbet bliver bæredygtigt:
Først og fremmest har omfanget og kvaliteten af den tilbudte støtte betydning. I DRC forsøger vi at sikre en god overgang fra Danmark til hjemlandet og skabe tillid, tryghed og forudsigelighed i processen. Forløbet starter derfor allerede i Danmark og inkluderer tilbud om dialog ved virtuelle møder med reintegrationspartneren. Her er der mulighed for at få besvaret spørgsmål, og partneren vil ofte under de første møder fungere som en slags sparringspartner i forhold til den pågældendes tanker, bekymringer, håb og planer for fremtiden.
I DRC stiller vi store krav til vores reintegrationspartneres kompetencer, hvor socialfaglighed og forretningssans ofte skal kunne gå hånd i hånd.
Herudover spiller også individuelle forhold som den tilbagevendtes alder, uddannelsesniveau, civilstand, psykiske og fysiske helbred osv. en afgørende rolle for, om reintegrationen ender med at kunne beskrives som bæredygtig, ligesom familie og netværk er helt central.
Endelig har de overordnede samfundsmæssige forhold i modtagerlandet såsom landets politiske og økonomiske situation stor betydning, da det unægtelig er nemmere at reintegrere sig i et land, hvor adgangen til sundhed, uddannelse, arbejde osv. ikke er begrænset.
Tilsammen udgør de fire forhold vigtige elementer i den komplekse proces, som i sidste ende kan føre til bæredygtig reintegration.
Eksempel
En 'hanout' i Marokko
K vendte tilbage til Marokko i juni 2022 efter at have boet og arbejdet i forskellige europæiske lande i over 13 år. Han besluttede sig for at vende tilbage til sin familie i den østlige del af Marokko og for at bruge sin reintegrationsstøtte på at åbne en ’hanout’ nær familiens hjem.
En ’hanout’ er en mindre butik, hvor der sælges rengøringsmidler, husholdningsartikler, fødevarer og snacks, og butikkerne er populære i Marokko.
K har trods sine mange år i udlandet holdt kontakten til familie og venner i Marokko, og de har efter hans tilbagevenden taget godt imod ham og hjulpet ham med at komme i gang.
Selv om butikken først lige er åbnet, er K stolt af at kunne bidrage til familiens økonomi og være en nær støtte til sine aldrende forældre.
