Aktører i det danske asylsystem
Her findes en gennemgang af de myndigheder og organisationer, man kan komme i kontakt med som asylansøger.
Aktører i det danske asylsystem
Hvis man vil søge asyl i Danmark, skal man som det første kontakte de danske udlændingemyndigheder. Man kan enten tage til en lokal politistation eller til asylcenter Sandholm og oplyse at man ønsker at søge asyl. Asylsagen skal registreres hos Udlændingestyrelsen, som efterfølgende træffer afgørelse i første instans. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på opholdstilladelse som flygtning, bliver asylsagen automatisk klaget til Flygtningenævnet, som er den højeste instans for asylsager.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for forhold, som vedrører asyl, humanitær opholdstilladelse og familiesammenføring.
Du kan læse mere om Udlændinge – og Integrationsministeriet her.
Udlændingestyrelsen er en myndighed under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen træffer afgørelser i første instans på en lang række områder inden for udlændingeloven, fx i sager om asyl, familiesammenføring eller andre former for opholdstilladelse.
Desuden er Udlændingestyrelsen ansvarlig for at registrere nye asylansøgere samt optage biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk).
Udlændingestyrelsen har også det overordnede ansvar for at oprette og drive asylcentre, herunder beslutte hvilket asylcenter man som asylansøger skal bo på, mens myndighederne behandler asylsagen.
Hvis man har søgt asyl og får opholdstilladelse som flygtning i Danmark, er det også Udlændingestyrelsen, som beslutter, hvilken kommune man skal bo i.
Flygtningenævnet er et domstolslignende, uafhængigt forvaltningsorgan, der fungerer som klageinstans i asylsager. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på opholdstilladelse som flygtning i første instans, bliver sagen automatisk klaget til Flygtningenævnet.
Hvis ens sag skal for Flygtningenævnet har man ret til at være repræsenteret af en advokat, som bliver betalt af staten. På Flygtningenævnets hjemmeside findes en liste over advokater, som kender til udlændingeret. Man har ret til selv at vælge en advokat, men hvis man ikke gør det, udpeger Flygtningenævnet en advokat.
Normalt er man som asylansøger selv til stede under nævnsmødet i Flygtningenævnet sammen med den beskikkede advokat. Det gælder dog ikke for klagesager i åbenbart grundløs-proceduren samt Dublin- og afvisningssager, hvor sagsbehandlingen i Flygtningenævnet normalt foregår skriftligt.
Ved et nævnsmøde, er der altid tre nævnsmedlemmer, som træffer afgørelse i ens sag: en dommer, der fungerer som mødeleder, og to medlemmer, som er indstillet af henholdsvis Advokatrådet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændingenævnet er et uafhængigt, domstolslignende forvaltningsorgan, der fungerer som klageinstans i udlændingesager. Udlændingenævnet behandler ikke sager, som handler om asyl, men derimod klager vedrørende afgørelser om familiesammenføring, om tidsubegrænset opholdstilladelse, om administrativ ud-/afvisning m.m.
Normalt skal man ikke selv møde op i Udlændingenævnet, da nævnene behandler sagerne skriftligt. Man har ikke ret til en advokat på samme måde som i Flygtningenævnet.
Hjemrejsestyrelsen er en myndighed under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis man får endeligt afslag på asyl, overgår sagen til Hjemrejsestyrelsen, som har ansvaret for, at man som afvist asylansøger rejser ud af Danmark og tilbage til hjemlandet.
Hvis man har fået endeligt afslag på asyl af Flygtningenævnet, bliver Hjemrejsestyrelsen ansvarlig for indkvartering og planlægning af ens hjemrejse. Hjemrejsestyrelsen er også ansvarlig for udsendelsen, hvis man har fået afslag i Dublin- eller afvisningsproceduren.
Hjemrejsestyrelsen varetager de opgaver på udrejseområdet, som ikke er forbundet med tvang eller magtanvendelse. I forbindelse med tvangsmæssige udsendelser, samarbejder Hjemrejsestyrelsen med politiet.
Hvis man har fået endeligt afslag på asyl og ikke vil udrejse frivilligt af Danmark, bistår politiet Hjemrejsestyrelsen med at gennemføre udsendelsen.
Tidligere var det Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), som var ansvarlig for konkret sagsbehandling i udlændingesager. Fra den 1. august 2020 overgik denne opgave til Hjemrejsestyrelsen.
Kriminalforsorgen driver de danske fængsler, og som asylansøger kan man blive frihedsberøvet efter straffeloven, hvis man har begået kriminalitet.
Herudover driver Kriminalforsorgen Udlændingecenter Ellebæk, hvor man som asylansøger kan blive indsat, hvis man er frihedsberøvet efter udlændingeloven, fx i forbindelse med tvangsmæssig udsendelse.
Kriminalforsorgen driver også udrejsecentret Kærshovedgård, hvor man som asylansøger kan blive indkvarteret, hvis man skal udsendes af Danmark. Det gælder både i forhold til udrejser til hjemlandet ved endeligt afslag på asyl og udrejser til et andet europæisk land (Dublin- og afvisningsproceduren). Kriminalforsorgen deltager desuden i driften af Sjælsmark sammen med Dansk Røde Kors.
Hvis man har fået inddraget sin opholdstilladelse som flygtning pga. kriminalitet eller er udelukket fra at få opholdstilladelse som flygtning pga. kriminalitet eller krigshandlinger, men ikke kan sendes tilbage til hjemlandet, fordi man vil være i risiko for forfølgelse, vil man være på tålt ophold i Danmark.
Som udgangspunkt har alle personer på tålt ophold pligt til at opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård. Asylansøgere, som har fået endeligt afslag på asyl, men ikke vil samarbejde om hjemrejsen er ikke på tålt ophold, men de kan ligeledes blive pålagt opholdspligt på Kærshovedgård.
DRC Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation, som arbejder uafhængigt af myndighederne. DRC Dansk Flygtningehjælps aktiviteter har som mål at beskytte mennesker på flugt og fremme langsigtede løsninger – både i Danmark og internationalt.
DRC Dansk Flygtningehjælp har afdelinger i 40 lande og de internationale indsatser omfatter fx akut nødhjælp, drift af flygtningelejre og juridisk bistand.
DRC Dansk Flygtningehjælps asylafdeling
Hos DRC Dansk Flygtningehjælps asylafdeling kan asylansøgere og flygtninge i Danmark få uafhængig, juridisk rådgivning.
Desuden deltager DRC Dansk Flygtningehjælps asylafdeling i åbenbart grundløs-proceduren, yder retshjælp i forbindelse med en klage over afgørelse om overførsel til et andet EU-land (Dublin- og afvisningsproceduren), udarbejder rapporter og notater om bl.a. de lande, asylansøgerne kommer fra, deltager i kvoterejser, skriver høringssvar til nye lovforslag samt vejleder flygtninge eller andre personer, som har opholdstilladelse i Danmark og ønsker at vende tilbage til deres hjemland (repatriering).
DRC Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivning
DRC Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivninger kan hjælpe flygtning og andre udlændinge med opholdstilladelse i Danmark med at besvare spørgsmål, som ikke er handler om asyl, fx familiesammenføring, integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller andre juridiske, psykologiske eller sociale anliggender.
Frivilligrådgivningerne er bemandet med socialrådgivere, jurister og psykologer, som alle arbejder på frivillig basis. Rådgiverne har tavshedspligt.
Læs mere om Frivilligrådgivningen og frivilligafdelingens øvrige tilbud her.
Dansk Røde Kors indgår i det internationale Røde Kors-samarbejde, som bistår mennesker i nød overalt i verden.
Dansk Røde Kors driver asylcentrene i Danmark på samme måde som kommunerne. Centrene ligger spredt over hele Danmark, og asylansøgerne er normalt indkvarteret på centrene, mens de får deres sag behandlet.
Kommunerne er ansvarlige for at hjælpe flygtninge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, i gang med deres nye liv og integrere dem. Kommunerne tilrettelægger introduktionsprogrammer og er ansvarlige for at anvise flygtninge en bolig.
Derudover er der flere kommuner, som også står for drift af asylcentre på samme måde som Dansk Røde Kors. Centrene ligger spredt over hele Danmark, og asylansøgerne er normalt indkvarteret på centrene, mens de får deres sag behandlet.
Kommuner har også ansvar for børns trivsel. Det betyder, at den enkelte kommune har ansvar for, at børn trives, hvis de er indkvarteret på et asylcenter, som ligger i kommunen.
Kommunen har derfor en forpligtelse til at handle, hvis et barn ikke har det godt og er forpligtet til at hjælpe. Det gælder både for børn, som har søgt asyl med deres familier, og for uledsagede mindreårige asylansøgere.
