DRC Dansk Flygtningehjælp svarer her på spørgsmål om den regerings foreslåede ordning med modtagecentre udenfor EU og giver vores analyse af, hvorfor eksternalisering af flygtningebeskyttelse i form af sådanne ordninger risikerer at underminere beskyttelse af flygtninge verden over.
DRC Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at asylsystemet er brudt sammen. Regeringens idé om at sende asylansøgere, som oftest kommer fra Asien og Mellemøsten, til et modtagecenter i fx Rwanda, viser tydeligt, at det derimod er den politiske vilje til at støtte op om global flygtningebeskyttelse, som mangler.
Vi ved, at den slags modeller kan medføre stor risiko for overdreven magtanvendelse, ulovlig tilbageholdelse samt hyppige og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
/ Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp
I juni 2021 vedtog et flertal af det danske Folketing en ændring af udlændingeloven, som gør det muligt at overføre asylansøgere til et land udenfor EU med henblik på asylsagsbehandling og efterfølgende beskyttelse for flygtninge. Lovændringen kan iværksættes, hvis Danmark indgår en bindende aftale med et tredjeland.
DRC Dansk Flygtningehjælp er meget bekymrede for lovændringen, fordi den er et eksempel på eksternalisering af flygtningebeskyttelse, og dermed har negativ indvirkning på både flygtningebeskyttelse globalt, og rettighederne for de mennesker, som flygter til Danmark.
2018: Socialdemokratiet lancerer ideen om modtagecentre i tredjelande med udgivelsen "Retfærdig og realistisk".
Juni 2019: Efter Folketingsvalget danner Socialdemokratiet regering på baggrund af et forståelsespapir med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, hvoraf det fremgår, at "Det vil være en væsentlig prioritet i en ny dansk regerings udenrigspolitik at søge international tilslutning til et fremtidigt og mere humant asylsystem indenfor gældende international ret."
Februar 2020: Siden finansloven for 2020 har der været afsat midler til at understøtte den socialdemokratiske regerings målsætning om et mere retfærdigt og humant asylsystem, også kaldet ROHA. Integrationsministeriet opretter også en tværministeriel Migrations Task Force under betegnelsen ROHA.
April 2021: Daværende udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen foretog et hemmeligholdt besøg til Rwanda. Her indgik de en samarbejdsaftale med Rwanda og underskrev to forståelsespapirer, som omhandler, hvad de kalder en interesse i tættere asyl- og migrationssamarbejde og øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde.
Juni 2021: Et flertal af Folketinget vedtog en ændring af udlændingeloven (lovforslag nr. L 226), som medfører, at et menneske, som søger asyl i Danmark, kan blive sendt til et tredjeland udenfor EU for at få sin sag behandlet. Hvis ansøgeren anerkendes som flygtning, skal de blive i tredjelandet. et vil også være tredjelandets ansvar at udsende afviste asylansøgere. Lovændringen er ikke blevet sat i værk endnu, fordi den forudsætter, at Danmark først underskriver en aftale med et tredjeland.
Januar 2022: Regeringen havde besøg af en rwandisk embedsmandsdelegation, som regeringen kaldte “et led i de to landes samarbejde”. I den forbindelse udgav Udlændinge og Integrationsministeriet ligeledes en publikation hvor de beskriver deres model for et nyt asylsystem.
Maj 2022: Mattias Tesfaye gik af som udlændinge og integrationsminister, og Kaare Dybvad Bek tiltrådte som ny minister. Den nye minister har løbende bekræftet at regeringen stadigvæk arbejder på at få en bindende aftale gennemført med Rwanda.
August 2022: Udenrigsministeriet offentliggjorde at de vil åbne et projektkontor i Rwandas hovedstad, Kigali. De skriver at “etableringen af et projektkontor betyder, at Danmark får mulighed for at udbygge udviklingssamarbejdet med Rwanda”.
September 2022: Den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, og udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, tog på et todages besøg til Rwanda. Resultatet var en fælles erklæring: Joint statement on bilateral cooperation (um.dk)
Oktober 2022: Som modsvar til kritik fra tidligere udviklingsminister og EU-kommissær Poul Nielson fortalte tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til Jyllands Posten, at Udenrigsministeriet og Rwanda drøfter, hvorvidt afviste asylansøgere skal sendes hjem fra Rwanda eller til et tredjeland.
December 2022: Af regeringsgrundlaget, Ansvar for Danmark, fremgår, at regerigen vil arbejde for en reform af det europæiske asylsystem og etableringen af et modtagecenter uden for Europa i EU-regi eller i samarbejde med en række andre lande. Kaare Dybvad Bek fortsatte som udlændinge- og integrationsminister.
Den danske regering har foreslået at eksternalisere asylbehandling og flygtningebeskyttelse til et tredjeland. I en ny publikation, forklarer DRC Dansk Flygtningehjælp, hvorfor det vil sætte sårbare flygtninges rettigheder over styr og udhule det globale asylsystem. Samtidig peges på reelle løsninger.
Det europæiske asylsystem kritiseres af den danske regering for at være ’dysfunktionelt og uretfærdigt’. Men vi glemmer, at hvis systemet fejler, er det på grund af europæiske, også danske, lederes manglende solidaritet, opbakning og vilje til at finde fælles løsninger.
Regerings foreslåede model for eksternalisering af asylbehandling og flygtningebeskyttelse er blevet præsenteret som et ’humant’ alternativ til det eksisterende. Men som påpeget af DRC samt mange andre aktører, så er rationalet mangelfuldt og præmisserne falske. Regeringens plan om modtagecentre uden for Danmarks grænser reflekterer et snævert dansk perspektiv, baseret på en misforstået opfattelse af uoverkommelige bevægelser af flygtninge og migranter, som søger mod Europa og Danmark.
Det globale asylsystem beskytter millioner af flygtninge – primært i nærområderne til konflikter – og det er det system, som sættes på spil ved initiativer som det danske, der søger at undvige sin del af ansvaret for at beskytte verdens mest sårbare.
DRC Dansk Flygtningehjælps analyse og anbefalinger i forhold til den danske regerings planer om eksternalisering af asylbehandling og flygtningebeskyttelse
1 version(er)